Bridge over troubled water

Der skal dælme meget til for at jeg ikke når at smile stort mindst to gange på vej til arbejde...

Nemlig når jeg kører forbi Søerne og mens jeg kæmper mig op over Langebro. Og hvorfor så det? Jamen, jeg er jo en vandhund af rang. Ææææælsker at sejle, ro, svømme, dykke og bare glo på vand...

Bare de to ekstremer: Stille og oprørte vande...
Blikvand får mig til at sukke efter en singlesculler og så bare afsted i stilheden med kun rytmiske schvuss-lyde (og inde i hovedet: "Ææble-pæærer-banaaaner-kirsebær-ææble, pæærer, bana..." - hmmm, lang historie...) - ikke klappe-klappe-di-dap-klap-schvuss*. Og jo, Kreshjan, jeg vil gerne med ned til roklubben snart - meget snart. Og regatta i dobbelt-a, ikk'? 10. september!! Lissom i gamle dage... Iiiiiihhh. :D

Lammeører og skumsprøjt i større skala kalder jo i den grad på en dejlig galease... og så ud og rigge jageren til - weehee... Eller også et boogieboard nede ved Møn - hehe...

Og så er der alt ind i mellem og alle farvenuancerne... det må blive en anden dag... I mellemtiden kan man glæde sig når havnebadet åbner...

*Schvuss-lyden for en roer er ligesom whug-lyden for en basket ball spiller... Make sense? Nogle lyde er bare for fede... Man skulle nok have været der...