Alskens dårligdomme

Ondt nummer et: Tand. Er åbenbart "svær" at rodbehandle, men nu er der gjort så meget der kan gøres og så må vi se. Den har gjort ondt og det er synd for mig.
Ondt nummer to: Skuldrene. Typisk svømmerskade. Det har gjort ondt længe nok til at jeg har taget mig sammen og er begyndt til fysioterapi, hvilket fungerer over al forventning. Især mit nye anbefalede storforbrug af iprener er bedre end man skulle tro. Ikke for at tage smerten, men for at slå inflammationen ned. Men det er alligevel synd for mig.
Og så er der alt det andet jeg ikke engang gider at gå til lægen med. Er jo ikke hypokonder, for hulan.

I går på vej hjem fra tandlægen (sidste besøg) vælger jeg at spadsere (spassere? ha!) for vejret er jo så yndigt. Er dog noget mellemfornøjet som man nu engang er efter at have været til tandlægen. Jeg skal finde et apotek for at købe flere iprener (de forsvinder hurtigt nu) og en bank som ikke kun er rådgivningsfilial-bande-svovle (yay, har fået en bonus på hele 300 kr fra min forsikring pga et godt regnskab). Sådan nogle burde der jo være masser af på Gl. Kongevej, men nej. Jeg går og går. Aaaaaaanywho... Jeg finder langt om længe et apotek og så er de bare jordens langsomste mennesker. Men jo bevares, lad da bare dem med recepter komme først. Jeg er jo - hvis nogen skulle være i tvivl - ikke jordens mest tålmodige menneske. Så jeg står og tripper. Kigger på pamfletter og snupper en med. Da det så bliver min tur beder jeg (så nok ikke superglad ud der) om pillerne og så kigger han halv-bekymret på mig og siger at jeg skal huske at følge doseringen på pakken. Ehm ja, hvad fanden havde du regnet med? Er sgu da ikke idiot*. Da jeg pakker mine ting sammen ser jeg brochuren der ligger ved siden af. Ah ok.

*I betragtning af hvor mange giftstoffer jeg har adgang til hver dag, tror jeg nok at jeg kunne finde noget der gik betydeligt hurtigere og var mere smertefrit end at æde iprener, hvis jeg bestemte mig for at tage billetten. Ikke at jeg regner med at gøre det.