Planter - det burde være så simpelt...

Fatter det ikke... Jeg betragter ellers mig selv som et rimelig intelligent og fingernem pigebarn, men når det kommer til planter står jeg af.

Som jeg ser det skal de bruge lys (i variende mængder - allerede her bliver det svært). Vand (igen forskellige mængder - hm) og noget næring af og til (men hvor meget for hulen da?).

Jeg har pt tre planter. De to er en basilikum- og persilleplante som står i køkkenet i et ambitiøst anlagt krydderurtekrukkearrangement. Der er plads til ti planter, hullerne bliver vel udfyldt en eller anden dag. Og det er sådan set heller ikke dem der er problemet. Krydderurter er der nemlig en mening med, de kan spises og de smager godt. Fint!

Problembarnet er denne plante, jeg har fået som gave (dvs. jeg kan ikke bare smide den ud, selvom den stort set altid er grim). Det er nemlig ikke bare en julekaktus, det er en stikling fra en julekaktus fra Nødebo Præstegård, og se, så er det jo en helt anden historie... Eh. Nå, har lige lært at det vist er en såkaldt sukkulent, hvad det så end betyder. Min "pleje" af den af indtil videre forløbet således:

Den ser lidt slatten ud, så den mangler nok vand.
Jeg giver den vand, den ser stadig trist ud.
Jeg giver den mere vand, den ser trist ud.
Endnu mere vand giver samme resultat.
Ahh, underkoppen er fyldt med vand, det må den vist ikke være. Hælde vand fra og vente.
Men ak, planten er stadig trist...
OK, den skal nok have nyt jord. Jeg køber større krukke og en masse jord og planter den om. Men planten er ligeglad, den er stadig trist. Nogle gange blomstrer den og så er den pæn pg pink og jeg kan godt lide pink (jeg er jo en tøs). Nå, men resten af tiden er den trist, meget trist.
OK, den får nok for meget lys der i vindueskarmen, jeg flytter den og den takker mig med stadig at være trist. Nu er den flyttet tilbage til vindueskarmen (mest fordi højtaleren den stod på var ex'ens og nu har han sgu taget dem).
Den får nyt jord igen (der er gået nogle år siden sidst) og nu også gødning. Lorte plante... Den vil jo ikke samarbejde. Har hørt nogle sige at man skal tale med sine planter. Det er altså for usselt... (Desuden har jeg nok med alle de stemmer i mit hovede der kræver svar og ham nissen, der kommer med andre folks nullermænd.)

Jeg er dog nu nået frem til en konklusion: Vibeke, tak for gaven. Vil din mor ikke passe den for mig og få den fin igen, please? Jeg har forsøgt så længe nu giver jeg op.