Jeg, en erklæret anti-marathonløber

Når jeg, som igår, langt om længe fik taget mig samen til at tage afsted og få banket nogle baner af i den lokale svømmehal, så lægger jeg altid for hårdt ud (man skal jo lige vise de andre hvem der styrer det her show), hvilket betyder at alle muskler i min krop syrer til efter 100-200 m. Det er jo så hvad det er.

Det triste i denne sammenhæng er at det minder mig om mine få, men til gengæld overvældende ynkelige forsøg som løber, der når jeg også kun 100-200 m før jeg er ved at dø, og det er i virkeligheden mere trist end jeg har lyst til at tænke på.