lørdag, april 15, 2006

Påskens skader (indtil videre)

1.
Smerte i senen, der forbinder biceps med albueleddet i højre arm.
Tilgrundliggende karaterbrist: Stædighed.
Jeg ville vinde i dart hos søster efter påskefrokost, skærtorsdag. Det lykkedes til dels.

2.
Smertende hovede.
Grund: Manglende moral.
Den tolvte snaps smager heller ikke godt.

3.
Smertende maveregion.
Grund: Dårlige gener og til dels dumhed.
Jeg ved jo godt jeg ikke kan tåle mad med mælkeprodukter, men altså... bare en gang i mellem, ik'!?!?

4.
Smerte i lænd.
Grund: Utålmodighed.
Nyligt ankommet sofabord skulle samles hurtigst muligt. Meget tung bordplade løftet på den ikke mest hensigtsmæssige metode. Bord er nu samlet og kun lidt skævt.

5.
Smertende knæhase, venstre ben.
Grund: Dårlig samvittighed.
Påskens overspisning efterfulgt af afbud til svømmeaftale førte til en længere gåtur rundt om søerne.

Hvilket minder mig om at jeg er sulten. Hej igen.

2 Kommentarer:

Blogger Benny siger...

Nu kommer den gode nyhed Ulla:
Det kan kun gå fremad!
:o)

april 17, 2006 12:59 AM  
Blogger Ulla siger...

Er det et løfte?

april 17, 2006 10:40 AM  

Send en kommentar

<< Home