Det sku' vær' så let og så' det faktisk svært!

Nørgaard bluser. Alle københavnerpiger ejer en, det er sådan vi ser forskel på os og de andre. Det er i hvert fald min teori. Jeg har nok en 7-8 stykker i skabet. Den klassiske (den sorte med hvide striber) har jeg haft i maaaaange år og har gået rigtig meget med den. Den skriger minimalisme, jeg er helt pjattet med det! Nå, men sådan nogle bluser bliver jo slidte og grå og hullede, så en udskiftning har været under opsejlning i et stykke tid. Altså, det er jo næsten 200 kroner, vi snakker om her! I lørdags købte jeg så en ny. Der var tusind tøzer i butikken, så det skulle gå lidt stærkt inden jeg fik noia. Haps, en pakke ned fra hylden (til ikke-københavnere eller mænd: De er one-size), lade Ulrik betale* og ud. Se, det var jo nemt nok.

I dag oprandt dagen, hvor jeg skulle have den nye bluse på. Og ehm. Lur mig om ikke der er noget, der er lavet om. Torsoen er meget længere end før, hvilket er rart for så slipper man for at vise mavedeller og trussevaskeinstruktioner, men ærmerne er også længere. Meget længere endda.

Nu er jeg cirka 1½ lort høj, dog med en relativ hensigtsmæssig fordeling af diverse legemsdele, hvilket følgelig betyder at mine ekstremiteter er kortere end gennemsnittets. Med andre ord: Jeg har korte arme og ben. (80 % af alle langærmede bluser i mit skab (udover Nørgaard-bluserne) har trekvart-ærmelængde, fordi hel længde normalt ser for latterligt ud på mig. Og så også fordi jeg synes det er en pæn længde på bluser.)

Nå. Videre. Hvor kom jeg fra? Nårh ja, jamen det var faktisk bare det jeg ville sige. Min nye Nørgaard bluse har for lange ærmer, jeg ser fjollet ud med de ærmer. Den bluse skal vist customizes, som det så smart hedder, når jeg kommer hjem. Klip! Satser på at gøre det lige efter hjemkomst fra dagens påskefrokost. Så er morgendagens grin også sikret!


*Men så betalte jeg andre ting senere. Det passer! Ret skal være ret!