søndag, januar 21, 2007

Kendt fra overalt

Vi kender dem allesammen. I hvert fald alle os fra København. Vi ser dem på gaden og cafeerne. For eksempel Har-du-to-kroner-manden (Er der forresten nogen der ved hvad der er sket med ham? Er han død? Ingen har set ham længe) og Naturmærkemanden. Og det er om Naturmærkemanden, jeg har lidt vidste-du-i-øvrigt-at om.

En hurtig opsummering for ikke-københavnere eller københavnere, som bare aldrig nogensinde EVER er på cafe/bar: Naturmærkemanden er en hyggelig, ældre herre, der tager rundt til alle (ja, ALLE) cafeer og deslige i aftentimerne og går en runde, hvor han forsøger at sælge sine naturmærkeark (fra WWF, vist, det er sådan nogle, man putter på sine breve a la julemærker). Personligt synes jeg, at de er aldeles gyselige, og så han har altid en utrolig dårlig timing. Han kommer altid med sine mærker ligesom man er mest optaget af en samtale. Men det er måske bare mig, der har det sådan. Nå. Aaaaaanyways.

Det jeg så har hørt er at naturmærkesalget ikke er hans eneste gesjæft. Gesjæft, fantastisk ord, egentlig. Man kan nemlig også skrive en besked til en ven, give den til ham, så stikker han den i jakkeinderlommen. Når ens ven, så ser manden næste gang, spørger han om der er en besked til ham og så finder Naturmærkemanden den frem fra inderlommen.

Hvor landsbyhyggeligt er det ikke lige?

Nu har jeg først lige hørt om denne fremragende service, så jeg vil høre om der er nogen der kender til den og kan bekræfte min kilde, som er kendt for at løbe med en halv vind.

Jeg ser store muligheder i det her. Besked fra fulde-Ulla til ædru-Ulla: "Gå hjem nu!" eller "Din mobil ligger på cafe blabla".

11 Kommentarer:

Blogger Kontrolpigen siger...

Intet mindre end fantastisk. Glæder mig til næste gang jeg ser ham, hvor jeg da klart vil give ham en besked til dig: The owls are not what they seem - eller noget andet kryptisk... Tak for i går!

januar 21, 2007 2:21 PM  
Anonymous Anonym siger...

på en skala fra 1 til ligegyldigt. Så rammer du rimelig meget "jeg har et kedeligt liv og er så meget socialist at det gør ondt"

Kæft hvor er det kedeligt,
kæft hvor er det underligt,
kæft hvor er du bare slettet fra min rss-reader.

januar 21, 2007 5:53 PM  
Blogger Ulla siger...

Kontrolla: Det vil jeg glæde mig til og tak i lige måde.

Anonym: Var det meningen at den skulle svi? Kæft, hvor er jeg ligeglad.

januar 21, 2007 6:11 PM  
Anonymous Anonym siger...

Han sælger også trædimser af "den store klods skal komme af snoren selv om der er fire af de dér ringe i vejen"-typen, dem haler han gladeligt frem af inderlommen.
To-kroner-manden havde en prisstigning; "Å-åndsky-yld har du tre kroner" blev det til - men jeg har heller ikke set ham meget længe (det ville klart have været oppe i mindst fire kroner nu).

januar 21, 2007 7:50 PM  
Blogger Ulla siger...

Bryggeren: Jeg har skam set indtil FLERE der har købt af ham.

Anetq: Årh, de der dippedutter er jeg lidt pjattet med. Jeg må høre ham ad om dem, når jeg nu alligevel skal samle en af Kontrollas beskeder op.

januar 21, 2007 8:06 PM  
Blogger Aegget:CPH siger...

Er det korrekt forstået at det er fulde-Ulla (fantastisk navn!) der er den fornuftige, og som sender ædru-ulla hjem?

Lad mig gætte på at du drikker dig stiv og går i byen til du bliver så latterlig ædru, at det ikke er til at hold de fortsat fulde ud.

Hvorfor ikke bare bede ham holde mobilen? Hvorfor ikke poste din næste besked i hans inderlomme????

januar 24, 2007 1:55 PM  
Blogger Aegget:CPH siger...

Er det korrekt forstået at det er fulde-Ulla (fantastisk navn!) der er den fornuftige, og som sender ædru-ulla hjem?

Lad mig gætte på at du drikker dig stiv og går i byen til du bliver så latterlig ædru, at det ikke er til at hold de fortsat fulde ud.

Hvorfor ikke bare bede ham holde mobilen? Hvorfor ikke poste din næste besked i hans inderlomme????

januar 24, 2007 1:55 PM  
Anonymous Anonym siger...

Jeg har faktisk også undret mig over, hvad der skete med 2-kroner manden. Har heller ikke set ham siden 3-kroner perioden. Måske er det ham der er inde i "Onskul unge dame"-manden (som jeg i øvrigt er lidt bange for)

januar 25, 2007 1:33 PM  
Blogger Junior siger...

Historien med Naturmærkemanden kan bekræftes. Man kan godt sende breve rundt med ham.

I øvrigt hedder han Christian. Jeg arbejdede, da jeg studerede, som bartender på Props i Blågårdgade, og det er et af stederne på Christians rute. Og ja - han tjener sgu ret godt (vist nok 50 % pr. ark á 50 kr.). Jeg hjalp ham altid med at veksle alle mønterne til sedler, og der skred han sgu altid med alle 500-basserne. Han går den dag i dag stadig hjemmevant om bag baren og veksler.

Desuden gav vi ham altid en kakaomælk eller en Søbogård-solbær på huset, som han bundede i én slurk. Det gør han stadig, har jeg observeret... :)

Engang sludrede jeg med ham bag baren, og der fortalte han mig, at det var hans 80-års fødselsdag... Og her stod han... Det rystede mig sgu lidt... Men han var ret kyskold.

I øvrigt kan jeg afsløre, at han bor i en ret stor lejlighed på Frederiksberg.

Og jeg kan som en lille ekstra bonusinfo afsløre, at hans 3-hjulede cykel vist nok er blevet stjålet et par gange, mens han har været inde og sælge... Hvem er så onde?

Og ja - hvor fa'en er 2-kroners-manden?!

januar 26, 2007 1:00 AM  
Blogger Ulla siger...

Ægget: Jeg KAN faktisk være meget fornuftig selv når jeg er spritstiv, men for det meste lytter jeg ikke til den side.

Takashimaya: Onskuld-manden? Ham tror jeg ikke lige jeg ved hvem er.

Megl Jr: Tak for den glimrende information, han lyder rigtig hyggelig.

januar 27, 2007 12:48 PM  
Blogger Unknown siger...

Det var 2-3 kroner manden, naturmærkemanden, men hvad er der sket med posedamen, der sad inde foran Københavns hovedbanegård i 80`erne og i start 90`erne. Hun havde mange poser og mange tørklæder på, og sad i kørestol. Er der noget der ved hvor hun blev af?

JH

april 03, 2010 6:56 PM  

Send en kommentar

<< Home