Om Lohengrin
Jeg vidste jo godt at Wagnerfans ikke er som andre fans, men alligevel... De havde jo picnickurve med, for hulan! Og så klappede de som gale og råbte BRAVO efter hver akt, hvilket tvang de stakkels sangere til fremkaldelser og bukke bukke. Weirdos!
I pausen blev vi så bespist ganske glimrende, men også meget, meget hurtigt. Tak for mad, det har så desværre kostet mig en sygedag i dag, men man kan jo ikke vinde hver gang*. I øvrigt er jeg overbevist om, at de kun ringede to gange med klokken i første pause (plejer de ikke at ringe tre gange? Three is the magic number, you know). Nå men det betød jo så at vi kom for sent ind til anden akt og fik hele den ene halvdel af fjerde række (ja ok, nu overdriver jeg igen, det var kun nummer 8 til 38, altså 16 personer) på anden balkon til at rejse sig. Det var de ikke så glade for. Sor-RY, siger jeg bare.
Og så til en I-did-not-know-that. Den der fortærskede Here comes the Bride-sang. Den er sgu fra Lohengrin. Mig? Ja, jeg fnes bare.
Nå, men hvad så med selve operaen, hvordan var den?
Ham Wagner må have været seriøst på stoffer for at finde på den der historie. En svane der trækker heltens båd? Helten tilhører en ridderorden som adlyder en gral, hvis kraft hvert år bliver fornyet af en due, der flyver ned fra himlen? O-K... Godt så.
Og hvorfor skal det tage så lang tid? Jeg ved da godt at opera ikke ligefrem er kendt for kortfattethed, men 4½ time (jaja, ok, pauser inklusive)? Så er min kulturelle kvote da vist fyldt op for den aften.
Alt i alt: Ikke så skrækkeligt som jeg havde forventet. Scenografien var bl.a. en glædelig overraskelse. Ingen rustninger her. Men jeg er ikke omvendt. Ville det ikke også være umådeligt voksent? Det er helt rart at vide at der er noget endnu, som kræver acquired taste.
*Er der nogen, der kender en heksedoktor som kan kurere laktoseintolerans? Nu er det ikke sjovt længere...
Dagens kendis: Mads Øvlisen (tidligere bestyrelsesformand for NovoNordisk og ret meget ikke den samme som Erik Wedersøe (dér skulle man nok have været der)).
I pausen blev vi så bespist ganske glimrende, men også meget, meget hurtigt. Tak for mad, det har så desværre kostet mig en sygedag i dag, men man kan jo ikke vinde hver gang*. I øvrigt er jeg overbevist om, at de kun ringede to gange med klokken i første pause (plejer de ikke at ringe tre gange? Three is the magic number, you know). Nå men det betød jo så at vi kom for sent ind til anden akt og fik hele den ene halvdel af fjerde række (ja ok, nu overdriver jeg igen, det var kun nummer 8 til 38, altså 16 personer) på anden balkon til at rejse sig. Det var de ikke så glade for. Sor-RY, siger jeg bare.
Og så til en I-did-not-know-that. Den der fortærskede Here comes the Bride-sang. Den er sgu fra Lohengrin. Mig? Ja, jeg fnes bare.
Nå, men hvad så med selve operaen, hvordan var den?
Ham Wagner må have været seriøst på stoffer for at finde på den der historie. En svane der trækker heltens båd? Helten tilhører en ridderorden som adlyder en gral, hvis kraft hvert år bliver fornyet af en due, der flyver ned fra himlen? O-K... Godt så.
Og hvorfor skal det tage så lang tid? Jeg ved da godt at opera ikke ligefrem er kendt for kortfattethed, men 4½ time (jaja, ok, pauser inklusive)? Så er min kulturelle kvote da vist fyldt op for den aften.
Alt i alt: Ikke så skrækkeligt som jeg havde forventet. Scenografien var bl.a. en glædelig overraskelse. Ingen rustninger her. Men jeg er ikke omvendt. Ville det ikke også være umådeligt voksent? Det er helt rart at vide at der er noget endnu, som kræver acquired taste.
*Er der nogen, der kender en heksedoktor som kan kurere laktoseintolerans? Nu er det ikke sjovt længere...
Dagens kendis: Mads Øvlisen (tidligere bestyrelsesformand for NovoNordisk og ret meget ikke den samme som Erik Wedersøe (dér skulle man nok have været der)).
det mener Ulla, sgu! kl 20:52
4 Kommentarer:
Hvor er det godt, at vi har dig til at rapportere fra operaens verden. Glæder mig personligt meget til at skulle fortælle nogen, at Here Comes the Bride jo i virkeligheden er fra Wagner.
Godt, men husk at sige af Wagner ikke fra, så er du home free.
Jeg er sikker på at din horisont er blevet udvidet, om ikke andet, så fordi du har fået en oplevelse du kan reflektere over. Jeg beklager at skulle fortælle dig det, men det er vist en del af det at blive voksen ;o)
Årh crap også.
Det er også ret voksent (og lidt fedteri) at sende en pakke chokolade til de syge forældre men ønske om god bedring og tak for billetter, ikke? I så fald, var det slet ikke det, jeg gjorde.
Send en kommentar
<< Home