Here, boy!

Jeg så en hund i dag. Den hed Lover Boy. Det stod der i det mindste på dens sele.

Øv! Jeg vil også have en hund, der hedder Lover Boy. Så kunne jeg gå tur med den i parken og kalde på den. Lover Boy, kom! På plads!, ville jeg sige. Og når den så var kommet hen til mig: Hvem er mors Lover Boy? Er du den dygtigste Lover Boy, hva'?

Det er bare synd for kræet at holde dem inde i byen, når de bliver luftet med en mini-gåtur rundt om hjørnet og bor i en myrelille lejlighed. For det skal være en hund af en størrelse, der umuliggør transport i lille taske i bussen eller i cykelkurven. Føj, små rotter! Og så er der det med hundelortene, som man skal samle op. Ad, mand! Det vil jeg sgu da ikke. I hvert fald meget nødigt...