Otte tagger

Er blevet tagget af Takashimaya. Selvom hun gætter på at jeg er blevet tagget 100 gange før, er dette dog langt fra korrekt. Jeg tror vi kan holde os under de ti. Det er ærligt talt også mere end nok. Men men, nu er det jo lang tid siden, så her går:


1. Mens jeg har forsøgt at skrive denne post er det gået op for mig hvorfor jeg aldrig fik skrevet sådan en 100-ting-om-mig, som var så skide moderne for et par år siden. Otte ting er grotesk ret meget, sådan lige at finde på om en selv. At de så ovenikøbet skal være relativt unikke eller hvad ved jeg, bah, argh.


2. Jeg ved stadig ikke, hvorfor jeg blogger. Men skal der være en grund til alting? Hvorfor altid være så resultat-minded, her kan jeg være proces-orienteret. (Jeg ved heller ikke hvad det her betyder, det var noget jeg hørte for et par uger siden, og nu fremstiller jeg det bare som om det er mit eget.)


3. Jeg ved ikke, om jeg tør at flytte igen. Hver gang jeg flytter, er der et nært familiemedlem, der dør. Det er faktisk lidt spooky.


4. I en pose matadormix foretrækker jeg de labre larver og så de runde hatte og lakridspindene. Rører aldrig vingummierne, de er maxklamme. Æggene er også føj.


5. I øjeblikket er jeg inde i en rød periode, hvor noget af mit tøj altid er rødt. Det sker af og til. Nogle gange er det en blå periode. Engang troede jeg at det betød noget særligt. Nu ved jeg at det bare handler om hvad jeg har husket at vaske og hvad der fanger mit øje først. Med andre ord, hvad der ligger øverst. Men jeg har aldrig noget ordentligt at tage på.


6. Når der er rygter om politirazzia på cyklister, som der er lige nu, kører jeg som en engel. Lidt ligesom dengang jeg fik min første og til dato eneste bøde for at cykle over for rødt. Er du vims, hvor var jeg et lysende eksempel for de mindste i trafikken. Se børn, sådan holder man for rødt på en komplet øde vej. Excuse me while I barf.


7. Tilbage igen. Jeg synger eller nynner næsten altid. Godt, jeg ikke er jer andre. Det ville drive mig til vanvid at gå op og ned af en som mig.

8. Jeg er unaturligt glad for tallet otte. Ikke på grund af numerologi eller andet okkult hokuspokus, men simpelthen fordi det er skidesjovt at sige. OTTE! [Åh-'døøøøø] Det grinede vi meget af dengang.

Her, tag den (måske for anden, tredje, fjerde gang): Q, Camilla, Mads bedre kendt som Årets Brandert, Suzy 1, Suzy 2, LaQuack med tak for sidst (Intet glemt, intet tilgivet som dem fra Ungeren siger). Skulle der være otte? Så mange kender jeg ikke, som ikke allerede er taggede, men bevares... Føler du dig overset, er du velkommen til at være med, bare sig jeg taggede dig, hvis det er for pinligt bare at skrive.