Bare nak og sig ja

Ahaha, funny story (ja undskyld baby, men du vidste jo godt den ville ende herinde). Så i går aftes. Nej, kræver lige et par forklaringer først. Nummer 1: I forgårs nat har jeg åbenbart lavet noget mærkeligt med min nakke så den var herreøm hele dagen i går. Nummer 2: Det hænder at jeg og kæresten taler skoleengelsk med fed dansk accent. Sådan er vi bare så toppjattede. Altså altså. Nå, nu begynder historien... Så i går da jeg prøver at lægge mig til rette for at sove så gør det nas i nakken og jeg brokker mig, sådan som jeg engang gør. Og så siger Ulrik: Jæs, båt if u tørn of thø lajt, thø pejn en thø nek vil go avay. Så kunne jeg jo ikke dy mig: Jamen du vil da stadig være her.

Og så griiiiinede vi.

Eller. Altså. Jeg gjorde i det mindste. Grinede til gengæld nok for os begge to. Begynder faktisk lidt igen nu.

Julefrokost lommefilosofsisk anti-vits

Hvad har sprinklervæske og snaps til fælles?

.

.

.

.

.

.

.

.

Der er automatisk påfyldning og så får man et helt utrolig klart syn med i købet.

I hvert fald så længe viskerne (evt. leveren) kan følge med.

Navnehjerne

Nu har jeg igen et navn på hjernen. Tom Tykwer. Han dukkede op i min hjerne i morges - helt ud af det blå. Tommmmmm TYK-wer. Tommmmm-t-t-tomtom TyyyyyyyggggguuuuuuvER!