søndag, maj 22, 2005

Om hvordan man får en gratis taxatur

Ølfestivalen er nu vel overstået for min del. Jeg var derude med Eivind, my partner in crime. Vi fik smagt en masse herlige dråber igår, men øllen der står klarest i erindring er Ultra Cookie, der smagte af bastognekiks. Tja, hvorfor ikke?

Ivrige læsere af denne blog vil måske mindes at jeg af og til render ind i folk når jeg er ude for at vifte med ørene og igår var ingen undtagelse. Hvor heldig kan man være? Der står Janus, Rene og Janus' lillebror, Jonas (ingen vittigheder her, tak!). Jamen jamen dog, har lige fire poletter tilbage og de bliver snildt brugt. Men så må det også være godt med al den festival, vi skal ud og have søluft i håret. Vi fanger altså en taxa. På mystisk vis får Rene overtalt chaufføren til at give os turen gratis hvis han smider sine hardtop sikkerhedssko ud over Langebro. Og det gør han så... Endda uden at ramme en eneste cyklist. Indsæt her et billede af en hysterisk grinende Ulla. Manden er jo syg i roen. ARRHHHAHAHAHAHA!!!

Nå, men vi kommer frem til Janus' båd og sejler afsted, lidt rundt i havnen og lægger så til i Nyhavn. Går ned til den Tatoverede Enke og sluger nogle flere øl. Desværre vil de ikke servere mad længere, køkkenet er ved at lukke. Ikke en eneste sølle portion Moule Fritte til os... Æv! Efter nogle omgange går vi alligevel hen på en eller anden restaurant der stadig vil servere. Imens sejler Janus og Rene båden hjem til Christianshavn og kommer tilbage bagefter. Skidesur tjener, men ok, vi er vist også en aaaanelse belastende på dette tidspunkt. Pludselig får jeg det temmelig skidt og skrider hjem i en taxa (godt jeg ikke havde flere kontanter, nu ved jeg nemlig både hvordan og også hvornår jeg kom hjem ud fra dankortkvitteringen). Fuck, den var jo kun halv et... Svagpisser!! Jeg vil have revanche!!

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home