fredag, juni 03, 2005

Små tricks, som giver medlidenhed

I min folkeskoleklasse gik der en pige, som fra 6. klasse altid havde enormt meget bruncreme i krydderen (her gik jeg så med blå mascara, meget naturtro makeup - jeg skyder skylden på firserne). Når hun ikke gad flere timer, gik hun ud på toilettet og vaskede noget af farven væk og satte et tvært ansigt op, hvortil læreren så meget bekymrede på hende og sendte hende hjem, for "hun så jo ikke rask ud".

Jeg prøvede noget lignende for nogle år siden. Jeg havde bestemt mig for at om sommeren når man har fået lidt farve, behøver man ikke have sminke på (ikke at jeg overdriver det til hverdag, men lidt mascara SKAL der altså til). Nå, men jeg mødte altså op au naturel en dag på arbejde og min kollega stopper mig i gangen. "Gud Ulla, hvad er der dog sket?!! Er du syg? Du ser skrækkelig ud!" Jo tak! Det er så bare sådan jeg ser ud i virkeligheden... Crap!

Aaaaanyways, idag synes jeg jo det er synd for mig, så folk må godt have lidt ondt af mig, så derfor dropper jeg sminken og hårfittelihuttet... Lad os se om det virker...

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home