Princess What's-her-name
Nyligt hjemkommen fra støvets Mekka - Roskilde Festival. Oh yeah!!
Dernede er man jo lige præcis den man har lyst til at være og min indre prinsesse ville ud! Den slags kan man ikke undertrykke, lige meget hvor rå man synes man er...
Aaaaaaaanyways...
Onsdag aften:
Ulla ankommer til lejren sammen med Eivind og Anders (halv-svenskeren), en anelse bimmelim efter gode G&T's samt øl i toget. Det er jo en lang tur og væskebalancen skal opretholdes. Jeg har dog husket kassen med tøris, der vækker behørig glæde i lejren.
Cheerio!! Flinke folk i lejren, halvdelen af dem er svenskeren... Jubiii, jeg får lov at tale svensk!! Jävla grymt!!
Nå, jeg nåede inden jeg tog afsted at bage et hold Maizena hashmuffins (TM) med sidste års sindsygt indtørrede gnalling af lidt fed. Og nåååårh ja, Lejrfar havde også høstet noget Grøn Rødovre, som der blev fyret lidt af. Lidt mere øl, gin, vodka, rom, men hvem tæller den slags?
Anne viser sig at være en hel del mere fornuftig end jeg, da hun stopper mig ved min tredje muffin, idet jeg stirrer på den og haps, propper den hele ind i munden. (Jeg vil nu stadig mene at det er den slags eksperimenter, der afgør om man har star quality indenfor forskningens ubarmhjertige verden. Test ting på dig selv! Kan det lade sig gøre eller ej?) Altså er det muligt at have en hel muffin i munden eller ej? Det var det... Hertil (cirka) husker jeg. Resten har jeg fået fortalt. Pludselig er jeg væk, men vender tilbage for at annoncere at jeg nu vil trække mig tilbage til mit telt, hvorpå jeg kravler derhen. Finder dog det rigtige telt, finder liggeunderlaget og soveposen frem, placerer mig korrekt nede i soveposen, godt nok med alt tøj på, men nu bliver det faktisk ret koldt om natten... Om morgenen har jeg så bankeondt i hofterne. Opdager at jeg ikke har pustet underlaget op, men blot lagt mig ovenpå det.
Da jeg nogle dage senere pakker teltet sammen, finder jeg den forsvunde teltpose under teltet. Det forklarer jo straks mine blå mærker på hofterne.
Og således slutter første historie: Princessen på teltposen.
Torsdag aften:
Kommer både i bad og får købt et par trucker solbriller. Ray Ban rip off, men jeg ligner klaaart en million!!
Efter en glimrende eftermiddag i Agora F's skygge, med en kasse øl, som Anders så galant købte og delte med Eivind og jeg - men kun hvis den var tom når festivalpladsen åbnede. Surt job, men nogen må jo gøre det. Ingen problemer der.
Vi tager afsted til Timbuktu koncert. Ulla med sine fine, nye, sorte matas klipklappere - ja, fint skal det være!! Et stykke inde i koncerten bliver den ene klipklap trådt i smadder. Lidt senere forsvinder den anden i mængden. Så er klokken tolv og Ulla må tilbage til lejren inden hun bliver forvandlet til et elorgel.
Her bliver hun så væk fra alle andre, tager tilbage for at finde noget mad, bliver igen væk fra alle andre og smider derpå mobiltelefon væk og bliver endeligt fuldstændigt væk fra alle andre.
Således ender klip-klap-klaskepot.
Som de så smukt siger i Mr & Mrs Smith: "Stories with happy endings are just stories that haven't finished yet".
Fredag aften:
Kommer igen i bad og stener ellers i teltet, det meste af dagen. Da jeg vågner er alle væk. Festivalen er ved at udvikle sig til et enmandsshow. Fuck, det er besværligt, ikke at have en mobil.
Nå, men intet kan tage modet fra mig. Idag spiller Håkan jo. Heldigvis har jeg taget en usandsynligt meget mønstret t-shirt på, så Anne og slænget finder mig uden problemer på Arena scenen (her ville jeg gerne kalde den grøn scene, for det hedder den stadig i mit hovede, men nu er den jo blå og det er skrækkelig forvirrende). Koncerten er naturligvis karatebra, som de vist siger hinsidan, men den i VEGA i foråret var nu bedre. Til gengæld spillede de "Hurricane Gilbert" og den er så tragisk at det sgu var lige ved at jeg fældede en lille tåre. Liiiige ved!! Får ellers hoppet godt igennem til de gamle slagere fra "Känn ingen sorg för mig, Göteborg". Nice!!
PS. Jeg har nu opgivet ideen om at blive gift med Håkan. Altså, hvis der var noget mellem os, så havde han sgu nok i det mindste lige nikket i min retning. Det er da det mindste man kan gøre... Tsk tsk...
Lørdag:
Er lige ved at segne da jeg står op. Mine knæhaser er lidt slidte efter gårsdagens hoppekoncert...
Finder en bluse jeg bare må eje. "Rehab is for quitters". Koster 150 kr. Sindsyg pris. Eivind får mig overtalt til at prutte om prisen. Det er jeg ikke så skide god til, men hvad tyve kroners afslag og en kold øl er vel også ok. Bedre end fuld pris, anyways!!
Køber fish and chips. Er dybt forarget over at de ingen eddike har til at hælde på. Hvordan satan kan man så kalde det for fish and chips?!?!? Ignoranter!!
Får festivalens bedste oplevelse: The Blue Van på Odeon kl 01. Damn, de knægte fra Brønderslev kan sgu spille spade!! Alt alt alt for fedt ekstranummer der bare bliver ved og ved... I LIKE IT!! Skal klart have den plade!!
Søndag:
Crap, jeg er sgu blevet for gammel til det her shit!
Stener noget Spoken Word med Rune T. Kidde, hvorefter Eivind skrider. Jeg vader lidt rundt og bestemmer mig for at blive hvis der er gang i lejren. Da jeg kommer ned til lejren er den dog stort set væk. Opbrudsstemning... Hm, nå, fuck it! Jeg skrider også. Finder forresten mit kamera der har været væk siden onsdag aften omme bag en kasse på fællesområdet. Godt så!
Pakker sammen og smutter. Møder nogle TV folk på vejen ud af campingomårdet som vil interviewe mig (Damn, ser jeg så smadret ud?), men jeg kan se toget til København holde længere fremme, så jeg takker pænt nej (Fuck af med jer, fuckers!) og indtager min plads i toget, som kører for næsen af en masse der kommer løbende. Åh ja, jeg føler mig naturligvis ikke for god til at grine af dem! HA!
Er hjemme ca kl 16, bader og skrubber seriøst igennem, sover lidt og er hurtigt ovenpå igen. Sådan da!
Får en umådelig trang til at iklæde mig pastelfarver og ufornuftige sko!
Tak for dette år, kære Roskilde. Count me in for next year! Man skal jo lige runde den tiende gang...
Dernede er man jo lige præcis den man har lyst til at være og min indre prinsesse ville ud! Den slags kan man ikke undertrykke, lige meget hvor rå man synes man er...
Aaaaaaaanyways...
Onsdag aften:
Ulla ankommer til lejren sammen med Eivind og Anders (halv-svenskeren), en anelse bimmelim efter gode G&T's samt øl i toget. Det er jo en lang tur og væskebalancen skal opretholdes. Jeg har dog husket kassen med tøris, der vækker behørig glæde i lejren.
Cheerio!! Flinke folk i lejren, halvdelen af dem er svenskeren... Jubiii, jeg får lov at tale svensk!! Jävla grymt!!
Nå, jeg nåede inden jeg tog afsted at bage et hold Maizena hashmuffins (TM) med sidste års sindsygt indtørrede gnalling af lidt fed. Og nåååårh ja, Lejrfar havde også høstet noget Grøn Rødovre, som der blev fyret lidt af. Lidt mere øl, gin, vodka, rom, men hvem tæller den slags?
Anne viser sig at være en hel del mere fornuftig end jeg, da hun stopper mig ved min tredje muffin, idet jeg stirrer på den og haps, propper den hele ind i munden. (Jeg vil nu stadig mene at det er den slags eksperimenter, der afgør om man har star quality indenfor forskningens ubarmhjertige verden. Test ting på dig selv! Kan det lade sig gøre eller ej?) Altså er det muligt at have en hel muffin i munden eller ej? Det var det... Hertil (cirka) husker jeg. Resten har jeg fået fortalt. Pludselig er jeg væk, men vender tilbage for at annoncere at jeg nu vil trække mig tilbage til mit telt, hvorpå jeg kravler derhen. Finder dog det rigtige telt, finder liggeunderlaget og soveposen frem, placerer mig korrekt nede i soveposen, godt nok med alt tøj på, men nu bliver det faktisk ret koldt om natten... Om morgenen har jeg så bankeondt i hofterne. Opdager at jeg ikke har pustet underlaget op, men blot lagt mig ovenpå det.
Da jeg nogle dage senere pakker teltet sammen, finder jeg den forsvunde teltpose under teltet. Det forklarer jo straks mine blå mærker på hofterne.
Og således slutter første historie: Princessen på teltposen.
Torsdag aften:
Kommer både i bad og får købt et par trucker solbriller. Ray Ban rip off, men jeg ligner klaaart en million!!
Efter en glimrende eftermiddag i Agora F's skygge, med en kasse øl, som Anders så galant købte og delte med Eivind og jeg - men kun hvis den var tom når festivalpladsen åbnede. Surt job, men nogen må jo gøre det. Ingen problemer der.
Vi tager afsted til Timbuktu koncert. Ulla med sine fine, nye, sorte matas klipklappere - ja, fint skal det være!! Et stykke inde i koncerten bliver den ene klipklap trådt i smadder. Lidt senere forsvinder den anden i mængden. Så er klokken tolv og Ulla må tilbage til lejren inden hun bliver forvandlet til et elorgel.
Her bliver hun så væk fra alle andre, tager tilbage for at finde noget mad, bliver igen væk fra alle andre og smider derpå mobiltelefon væk og bliver endeligt fuldstændigt væk fra alle andre.
Således ender klip-klap-klaskepot.
Som de så smukt siger i Mr & Mrs Smith: "Stories with happy endings are just stories that haven't finished yet".
Fredag aften:
Kommer igen i bad og stener ellers i teltet, det meste af dagen. Da jeg vågner er alle væk. Festivalen er ved at udvikle sig til et enmandsshow. Fuck, det er besværligt, ikke at have en mobil.
Nå, men intet kan tage modet fra mig. Idag spiller Håkan jo. Heldigvis har jeg taget en usandsynligt meget mønstret t-shirt på, så Anne og slænget finder mig uden problemer på Arena scenen (her ville jeg gerne kalde den grøn scene, for det hedder den stadig i mit hovede, men nu er den jo blå og det er skrækkelig forvirrende). Koncerten er naturligvis karatebra, som de vist siger hinsidan, men den i VEGA i foråret var nu bedre. Til gengæld spillede de "Hurricane Gilbert" og den er så tragisk at det sgu var lige ved at jeg fældede en lille tåre. Liiiige ved!! Får ellers hoppet godt igennem til de gamle slagere fra "Känn ingen sorg för mig, Göteborg". Nice!!
PS. Jeg har nu opgivet ideen om at blive gift med Håkan. Altså, hvis der var noget mellem os, så havde han sgu nok i det mindste lige nikket i min retning. Det er da det mindste man kan gøre... Tsk tsk...
Lørdag:
Er lige ved at segne da jeg står op. Mine knæhaser er lidt slidte efter gårsdagens hoppekoncert...
Finder en bluse jeg bare må eje. "Rehab is for quitters". Koster 150 kr. Sindsyg pris. Eivind får mig overtalt til at prutte om prisen. Det er jeg ikke så skide god til, men hvad tyve kroners afslag og en kold øl er vel også ok. Bedre end fuld pris, anyways!!
Køber fish and chips. Er dybt forarget over at de ingen eddike har til at hælde på. Hvordan satan kan man så kalde det for fish and chips?!?!? Ignoranter!!
Får festivalens bedste oplevelse: The Blue Van på Odeon kl 01. Damn, de knægte fra Brønderslev kan sgu spille spade!! Alt alt alt for fedt ekstranummer der bare bliver ved og ved... I LIKE IT!! Skal klart have den plade!!
Søndag:
Crap, jeg er sgu blevet for gammel til det her shit!
Stener noget Spoken Word med Rune T. Kidde, hvorefter Eivind skrider. Jeg vader lidt rundt og bestemmer mig for at blive hvis der er gang i lejren. Da jeg kommer ned til lejren er den dog stort set væk. Opbrudsstemning... Hm, nå, fuck it! Jeg skrider også. Finder forresten mit kamera der har været væk siden onsdag aften omme bag en kasse på fællesområdet. Godt så!
Pakker sammen og smutter. Møder nogle TV folk på vejen ud af campingomårdet som vil interviewe mig (Damn, ser jeg så smadret ud?), men jeg kan se toget til København holde længere fremme, så jeg takker pænt nej (Fuck af med jer, fuckers!) og indtager min plads i toget, som kører for næsen af en masse der kommer løbende. Åh ja, jeg føler mig naturligvis ikke for god til at grine af dem! HA!
Er hjemme ca kl 16, bader og skrubber seriøst igennem, sover lidt og er hurtigt ovenpå igen. Sådan da!
Får en umådelig trang til at iklæde mig pastelfarver og ufornuftige sko!
Tak for dette år, kære Roskilde. Count me in for next year! Man skal jo lige runde den tiende gang...
det mener Ulla, sgu! kl 10:13
0 Kommentarer:
Send en kommentar
<< Home