Crappy days are here again

I går kl 7.45: Jeg møder på arbejde, stikker hovedet ind i det første laboratorie på gangen og hilser på laborant 1 og 2 og kvidrer: "God morgen, de damer!", hvorefter jeg fortsætter ned mod garderoben.
Laborant 1 og 2 svarer pr automatik: "God morgen!"
Laborant 1: "Hov, er det dig, Ulla?"
Jeg går tilbage: "Ehm ja... (?)"
#1: "SÅ tidligt?"
Mig, noget indigneret: "Jeg er her da tit ved den her tid!"
#1: "Og så ser du endda frisk ud!"
Mig: "Aaarh, det ved jeg nu ikke..."

Kl. 8.05: Laborant #3 møder på arbejde: "Ulla! SÅ tidligt!"
Mig: "Hvad fanden er det for noget hejs, I har gang i? Hvorfor tror alle at jeg møder sent? Jeg er her da tit ved ottetiden!!" Grrr....
#3: "Jamen, FØR? Og så ser du endda frisk ud!"
Mig, banker i bordet: "Nu stopper I! Satans til konspiration..."

Kl. 12.30, frokost. Morskab over det faktum at en af mine kolleger hedder Pia og vi to dermed kunne lave en duo der hed Ulla Pia. Mig: "Uh, så kunne vi synge den der flower-power tøj sang!" Og så traller jeg lidt af den.
Laborant #4: "Hvordan kan det være at du kan den. Den er du da ikke gammel nok til at kunne huske!"
Laborant #5: "Nårh, hun er da gammel nok."

Kl 12.45, stadig frokost: Hosten og harken fra min side. Jeg dunker mig på brystet, aner ikke hvorfor, det hjælper jo ikke. En hul lyd opstår. Laborant #4: "Nååårh, det er da ikke fedt det hele..."

Jeg er med andre ord en gammel og fed syvsover. Jamen, det er jo bare super!

Super-duper! Ja.