Kiks med kiks på

Mit hår er kikset... Jeg gennemgår en krise af ufattelige dimensioner... Faktisk er der ikke mange mennesker i verden, der kan forstå den lidelse jeg ensomt (men til gengæld ikke særlig stille) må bære på mine skuldre. Men altså, det skal jo være langt - RIGTIG langt (og ikke ende i en hestehale altid denne gang!). Så der er ikke andet for end at bide tænderne sammen... (Indsæt billede af standhaftig Ulla her.)

I løbet af den forgangne uge har mit hår dog siddet på de forunderligste måder:
- I slutningen af sidste uge, lidt a la Paul McCartney (Undskyld, SIR Paul McCartney!! Min fejl) i starten af herrens karriere. Nå ja, det kunne jo være værre!!
- Søndag ser jeg så hvor meget værre det kunne være. Jeg ligner nu en af Gallagher brødrene. Føler ikke jeg står på giganters skuldre.
- I denne uge har håret bestemt sig for at stritte i den ene side (på en kikset måde, normalt kan jeg godt lide strit) og da jeg samtidig har halstørklæde på idag (jeg er jo syg, remember? Piv, hulk og især snøft!) sidder nakkehåret, der nok kunne klare en saks, sådan lidt svenskerhårsagtigt. Jeg ligner en fra Sweet eller Slade, eller hvad de nu hedder de dersens glam rock bands.

Trist nok ligner jeg så en del mandlige rock stjerner... Tænke tænke.
Måske jeg skulle ringe til en frisør lidt fluks?? Bare for at få trimmet nakken og pandehåret (bare inden ejeren bliver fuldstændig ligesom hunden - altså dem jeg havde som lille pige (Old English Sheepdogs - NÅÅÅÅÅÅRHHH!! De er ellers så søde!)).

Update 29. april: Så er der booket tid hos en frisør! Yes!!