tirsdag, juni 07, 2005

Syndsforladelse

Jeg var latterlig igen igår. Og det kommer vel i grunden ikke rigtig bag på nogen...

Nå, jeg fik lyst til pizza. Nu tænker du nok: "Nå herregud er det bare det?" Og her kan jeg så fortælle at ja, det er det. Men det er ikke "bare det"... Det er meget meget værre.

Den opmærksomme læser vil kunne huske at jeg ikke er helt normal. Laktoseintolerant er diagnosen. Det vil sige alle mælkeprodukter er fy! Og der er som bekendt ost på en pizza. Det er det første skidte ved min ide igår. Det andet skidte er den dersens kur jeg er på. Der er kulhydrater fy! Og der er jo rimelig meget bund på sådan en sag. Med andre ord burde jeg kun have spist tomatsovsen og fyldet. Men altså...sådan spiller klaveret jo ikke... Spiste 3/4 pizza med peperoni (min største last) og en halv liter cola. Så er det heller ikke værre...

Her til morgen vejer jeg så 800 g mere end i går.... AAAAAAAAAAAAAAAAARRGHHHH!!

Godt jeg skal årelades idag. Håber de kan tappe de urene tanker ud af mig...

Update: Det kunne de ikke, har lige ædt den sidste del. Dumme mig!

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home