tirsdag, juli 26, 2005

Om hvordan en lur kan bringe en laaaaangt væk

Ulla's tanker i går aftes (lettere desorienteret efter en lille romtoddy-induceret lur på sofaen):

"Hvorfor er her så stille? Hvor er alle de andre? Er de allerede gået i baren? Arj, helt ærlig, de kunne da godt have ventet lidt eller i det mindste sagt noget.
[kigger mig rundt] Hvor er hemsen? Hvor er Pernille? Hvorfor har de lavet om på vores værelse?
[tænker lidt] Her har jeg bestemt været før...
Det ligner godt nok min egen stue.... Det er min stue - ah! Men hvorfor har de lavet en kopi af min stue i et elevhus på Oure? Nej Ulla, det har de nok ikke, nej. Jeg må altså være hjemme. Men hvorfor er jeg taget hjem, det var da en dum ide, nu får jeg jo langt derned på mandag når vi begynder igen...
Hov nej, det er jo mandag. Hvordan ved jeg det? Nårh ja, jeg skulle have været på arbejde, men blev hjemme fordi jeg var syg. Men hvis jeg er taget hjem, hvad så med alle de andre? Nååårh ja, vi kørte jo hjem i lørdags.
Jeg er altså hjemme og skal på arbejde imorgen... Jeg må hellere gå rigtigt i seng..."

PS. Nu skal jeg nok snart stoppe med Oure-inspirerede poste her...

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home