Mig, sære shoppevaner og mad
Når jeg skal ud at købe en eller anden livsnødvendighed, a la ting til lejligheden eller noget tøj, ender jeg som oftest med at købe noget bizart mad med hjem. Fx købte jeg sidst sammen med mine nye sorte bukser: Nordsvensk fladbrød, noget superlækkert pickles, Bonne Maman's Mirabelle-marmelade og chai te, som jeg er blevet helt pjattet med.
Idag holdt jeg fri og ville i IKEA. Udover at vælge nogle af de ting på min liste fra men til gengæld købe noget andet, jeg dybest set ikke har brug for, fandt jeg også deres "svenske madspecialiteter"-afdeling. Nu er jeg jo temmelig svenskofil, så det kunne jeg jo ikke sige nej til. Beherskede mig og købte ikke elg-pølsen eller røget rensdyrkød, men kunne ikke stå for den blomstrede Falukorv (som jo i virkeligheden er noget klamt noget) og for deres lingonsaft (tyttebærsaft).
Gad vide om mine venner stadig vil være mine venner hvis jeg springer ud som svensker... Var jo næsten ved at blive det engang... Men det er en lang historie, som I må få en anden gang.

2 Kommentarer:
Bered dig i givet fald på et liv på Grønland, Ulla! Alle svenskere - undtagen Håkan der er bevilliget livslang immunitet grundet aldeles usvensk grad af energi i sang og live fremtoning - kan se frem til snarlig deportering.
Jeg vil da også gerne til Grønland. Men pas nu på hvad du siger, ekstreme udtalelser kan snildt holde dig væk fra overborgmesterposten. ;)
Send en kommentar
<< Home