Brug og gem, smid aldrig væk
Jeg må være iAndy's onde tvillingesøster eller noget. Min overskrift har nemlig været mit mantra så længe jeg kan huske. Min møbel turnover er cirka lig nul. De møbler jeg ejer, har jeg haft lige siden jeg flyttede ind i min lejlighed for 8 år siden. Stort set. Nyt er kommet til, men intet er røget ud. Jeg tror jeg er tæt på at være verdens dårligste udsmider. End ikke Rust vil have mig... (Nej ok, undskyld, den var dårlig.)
Så nu hvor jeg har fået ryddet op på mit loft er jeg intet mindre end pavestolt (og kun lettere nervøs for om jeg nu har været for grov i sorteringen, har dog ikke bidt alle mine negle ned endnu). OK, godt nok er det hele ikke smidt ud endnu. Det står i et andet loftsrum i en masse sække, men jeg har tænkt mig at skaffe mig af med det løbende, sådan at mine naboer kan komme af med deres køkkenaffald også. Jeg forestiller mig at det er lidt ligesom en massemorder kommer af med sine lig. Det har jeg selv set i en film, så det passer...
Nå, men der er nogle møbler som jeg ikke vil få plads til i min nye lejlighed. De skal enten lånes ud til venner og bekendte eller sælges. Jeg kender nemlig ikke lige nogen der har plads til at opmagasinere dem. De er STORE. Og TUNGE. Og meget mørke. Og jeg har lige tjekket priser på de der opmagasineringssteder og fåååårk, det er DYYYYYRT, manner!!!!
"Jamen, så sælg da lortet, Ulla, hvad er problemet?" Problemet er, at det er arvestykker. Jeg føler mig forpligtigtet til at beholde dem, selvom jeg jo er glad for møblerne, så fylder de enormt meget. Ååååh, jeg ved ikke... Skylden forfølger jo en for evigt ("Det var DIG!!!, der solgte fars skrivebord for ussel mammon. Og sekretæren*... Tsk tsk, hvordan KUNNE du!").
Løsningsforslag: Er der nogen der interesseret i at låne et stort skrivebord og en sekretær i noget tid? Jeg kan smide et par reoler oveni (de er fra IKEA, men også store og mørke). Jeg har også et spisebord og nogle stole, jeg ikke lige skal bruge. Og et computerbord, jeg aldrig får brug for. Til gengæld vil jeg gerne have en lille lys sofa og måske et par skabe til køkkenet (måske også et fjernsyn, men sig det ikke til nogen, det er en hemmelighed). Anyone?
*Det er et møbel, ikke en person.
Så nu hvor jeg har fået ryddet op på mit loft er jeg intet mindre end pavestolt (og kun lettere nervøs for om jeg nu har været for grov i sorteringen, har dog ikke bidt alle mine negle ned endnu). OK, godt nok er det hele ikke smidt ud endnu. Det står i et andet loftsrum i en masse sække, men jeg har tænkt mig at skaffe mig af med det løbende, sådan at mine naboer kan komme af med deres køkkenaffald også. Jeg forestiller mig at det er lidt ligesom en massemorder kommer af med sine lig. Det har jeg selv set i en film, så det passer...
Nå, men der er nogle møbler som jeg ikke vil få plads til i min nye lejlighed. De skal enten lånes ud til venner og bekendte eller sælges. Jeg kender nemlig ikke lige nogen der har plads til at opmagasinere dem. De er STORE. Og TUNGE. Og meget mørke. Og jeg har lige tjekket priser på de der opmagasineringssteder og fåååårk, det er DYYYYYRT, manner!!!!
"Jamen, så sælg da lortet, Ulla, hvad er problemet?" Problemet er, at det er arvestykker. Jeg føler mig forpligtigtet til at beholde dem, selvom jeg jo er glad for møblerne, så fylder de enormt meget. Ååååh, jeg ved ikke... Skylden forfølger jo en for evigt ("Det var DIG!!!, der solgte fars skrivebord for ussel mammon. Og sekretæren*... Tsk tsk, hvordan KUNNE du!").
Løsningsforslag: Er der nogen der interesseret i at låne et stort skrivebord og en sekretær i noget tid? Jeg kan smide et par reoler oveni (de er fra IKEA, men også store og mørke). Jeg har også et spisebord og nogle stole, jeg ikke lige skal bruge. Og et computerbord, jeg aldrig får brug for. Til gengæld vil jeg gerne have en lille lys sofa og måske et par skabe til køkkenet (måske også et fjernsyn, men sig det ikke til nogen, det er en hemmelighed). Anyone?
*Det er et møbel, ikke en person.
det mener Ulla, sgu! kl 14:52
0 Kommentarer:
Send en kommentar
<< Home