Min far var en viis mand

Det var ham der lavede mad til familien og han sagde altid (altså ikke altid som i "hele tiden, kan ikke sige andet", men som i "ofte") at man ikke både kunne lave mad og lave noget andet samtidig. Ja, nu er han død, så nu siger han ikke så meget.

Igår burde jeg have husket på det (altså det han sagde, ikke at han er død, det kan jeg godt huske). Jeg satte noget pasta til at varme og skulle så bare lige to sekunder ind at tjekke blogs. Snif snif... Shit! Nå, ud og sætte gryde med fastbrændt pasta i vasken.

Her imorges skulle jeg så lige hurtigt bikse noget mere sammen til frokosten, og så lige tjekke et par blogs. Det begynder at lugte brændt...
"Nå, det er vel gryden fra igår", tænker den dovne del af mig.
"Men altså... hvor tit er det lige at en gryde med koldt vand der også står i vasken spontant begynder at lugte mere og mere brændt", afbryder den fornuftige del af mig.
"Bum bum", ja, det er så den dovne del igen. Måske ikke så meget doven, som bare helt almindelig dum.

SHIIIIT! Fucking satans lort, crap og pis, pik og patter!!* Ikke igen!!.. Ud og sætte ny gryde i vasken... Skumle skumle...

Hvis jeg skal se det fra den lyse side, så er der snart ikke mere pasta tilbage, som jeg kan brænde på og så burde det problem have løst sig selv... Også lige meget for pasta er rigtig dårligt for min kur... Måske det var min underbevidsthed der prøver at fortælle mig at jeg ikke har brug for pasta. Måske. Måske jeg bare er træt. Måske er jeg træt fordi jeg spiser pasta. Brændt pasta. Suk...

*Undskyld, men jeg bander tit en del...