Nok en gang genkendt som stamgæst

Sidst jeg blev genkendt var det jo af kromutter Jane på Cafe Viking på Ølfestivalen, som ihærdige læsere måske vil kunne huske. (Cafe Viking er mit stamværtshus, hvis du ikke lige vidste det.)

Denne gang er jeg blevet genkendt af en af bartenderne fra stamcaféen, Tjili Pop. Ved jakkekaoset på Gefährlich i fredags udspiller følgende korte og i grunden dybt uinteressante scene sig:

Ham (med et hvor-er-det-liiiige-vi-kender-hinanden-fra-blik): "Hej!"
Mig (med et jeg-så-dig-før-ovenpå-og-har-haft-tid-til-at-regne-ud-hvem-du-er-blik): "Hej. Det er dig fra Tjili Pop, ik?"
Ham: "Ah... Jo. Ses."
Mig: "Mmhmm"

Spændende samtale...

Derefter brugte jeg mindst fem minutter i gradvist stigende desperation på at finde min jakke, der viste sig at være kamoufleret som en tom bøjle mellem to andre jakker. Min jakke er totalt ninja-agtig. Den er der, men du hverken ser eller hører den (stille som en ninja). Det er faktisk en anelse skræmmende...