Søndagshår

Sådan en arbejds-/bliv-hjemme-og-sten-igennem-weekend er virkelig ikke godt for frisuren. Lørdag var jeg ude i mors lejlighed og smed en masse ting ud (der var dømt TOTAL deja-vu). Bedste feature: Lege det muntre køkken med kongeligt (skåret) porcelæn på genbrugspladsen. Flyvende tallerkener... Wheee! Bang! Nå, men så kom jeg jo først i bad ud på eftermiddagen og vidste at jeg bare skulle tulle rundt derhjemme, så jeg glemte lige at sætte håret bare nogenlunde mens det var vådt. Resultat: Strittende 80'er-agtigt tullehår. Charming as always.

Næste morgen vågnede jeg så med morgen-tulle-hår, men det var lige meget for jeg skulle i svømmeren med Camilla. Tog en kasket på og så var det det. Så havde jeg hatte-morgen-tulle-hår. Det bliver bedre og bedre. Elleve hundrede meter lettere og adskillige liter klorvand tungere er mit hår vådt og klasket, så det kommer ind under kasketten igen. Søndag bød jo bare på endnu en tulledag. (Lige bortset fra at jeg da lige skulle ind at se Brokeback Mountain i en fuldstændig proppet Empire-sal kl 13!!!. Hvad sker der? Her troede jeg at jeg kunne sidde næsten alene i mørket med mit vokuhila hår og gemme mig lidt. Groft!)

I dag er fritsen en anden, jeg har nemlig næsten sat det. Går efter en halv Pernille Rosendahl. Pandehåret er der næsten, nu mangler jeg bare resten af håret. Det kan vel ikke tage mere end 1-2 år.