Hensyns Ulla

Bare for at stjæle andres vitser. Det er jo så nemt. Nej, det er bare fordi jeg lige synes at det er lidt pudsigt at jeg sådan lige passede ind i de to roller (altså Fordoms Per og Hensyns Henriette) indenfor et par dage.

Jeg sad nemlig til et personalemøde i dag, hvor Ragnarok nærmest brød ud. Alle mente de havde noget vigtigt at sige og det gør man jo bedst ved at tale i munden på hinanden. Nu har jeg tidligere nævnt at jeg er lydsensitiv, og i dag var ingen undtagelse. "Er I ikke søde at tage den en smule ned? Bare lidt, vi skal allesammen være her, ik?", eller det burde jeg måske have sagt. I virkeligheden sagde jeg ikke noget, sad bare og prøvede at lukke larmen ude og forsvandt så snart mødet var slut. Ah, stilhed...

Lidt ligesom dengang en faglig diskussion i frokoststuen tog lidt overhånd for to af mine kolleger. De taler begge normalt højt og nu afbrød de hinanden og blev derfor nødt til at tale endnu højere for at overdøve den anden. Jeg når til det punkt hvor jeg ved at jeg ikke længere kan bede dem pænt om at dæmpe sig, men det vil nærmere sig et verbalt overfald, så jeg anstrenger mig for ikke at sige noget. De må vel holde op på et tidspunkt. Pludselig er der en der meget højlydt tysser på dem. Ah... Tak! Og så kigger de allesammen på mig. Her bliver jeg klar over at det er mig, der har SSSHHHHH!'et dem. Flot håndtering, Ulla.