Lone Rider
En film nede, seks tilbage (udover den film vi skal se i dag, og som ikke er med i natfilmprogrammet). Det bliver en hård uge, men nøj, det bliver godt!
Pludselig kunne jeg alligevel få herligt selskab på min biftur og så blev den oprindelige film udskiftet i næsten sidste øjeblik. Ud røg Wonderful Days, mest fordi den gik i Palads i en lorte lille biograf. Så Ulrik og jeg tog i Park Bio og så Riding Alone for Thousands of Miles af Zhang Yimou, som jo er ham instruktøren, der har excelleret med bl.a. "Hero" og "House of Flying Daggers" (den har jeg godt nok til gode, men derfor kan jeg jo godt lade som om jeg ved noget). Men ingen sværdkampe her. Vi snakker menneskelige relationer, misforståelser, ensomhed og afstumpede far-søn forhold. Jeg må være en usandsynlig hård kvinde, for det rørte mig ikke. Faktisk blev jeg mest irriteret over at få symbolikken (det er der en del af) skåret ud i pap. Og kinesisk maskespil/folkeopera? Det bliver nok aldrig rigtig noget for mig.
Filmen får tre Rani'er ud af seks.
Bonusinfo: Min gymnasielærer i religion sad lige ved siden af Ulrik. Hun tudede efter sigende.
0 Kommentarer:
Send en kommentar
<< Home