tirsdag, marts 21, 2006

Ray

I går så jeg Ray. For at vende ham Oscarværtens, som jeg lige har glemt hvad hedder, vits på hovedet, så var det som at se Walk the Line bare med sorte folk. Og det passer sådan set meget godt, selvom Walk the Line er en væsentlig bedre film.

Nå, men det mindede mig om dengang, waaaay back in the day. I 1996 var jeg og tre gymnasievenner på en lille rundtur i det amerikanske. Masser af forviklinger, forelskelser og knuste hjerter (jeg holdt mig heldigvis udenfor), men det er en anden historie. Den her handler om mig og Ray Charles, we were like this, you know! [flettede fingre] Den lille danske flok er nået til Las Vegas, hvor jeg og Sanne sidder en aften i hotelbaren på Riviera Hotel (efter Excalibur ikke havde plads til os længere og efter jeg havde nægtet at flytte til Circus Circus, som drengene stemte for, men altså, jeg fucking HADER klovne). Den står på cola i baren for jeg er kun 20 år og de var sateme så pisse strikte med at tjekke den slags. På scenen i baren spiller jazzband, men vi hører ikke rigtig efter, sidder bare og sludrer (har vist en lille hotelværelsesvodkaføraltmuligbuzz kørende, for HA!, det kunne de jo ikke tjekke, vel?). Pludselig introducerer bandet en vis Mr Ray Charles. Og vi sidder sådan: "Arj, det ka da ik være rigtig, mand! De ta'r sgu da røven på os!" og så alligevel ikke. "Er det ikke? Narj, hvad skulle han lave her lige pludselig. Det er da bare en, der lader som om. Os narrer de ikke så let! Hm, jeg ved nu ikke helt alligevel, han ligner godt nok meget." Sådan sidder vi og diskuterer i en rum tid mens bandet spiller og spiller. Til sidst overgiver vi os og indrømmer at det er Ray Charles, der står der og giver os til at lytte efter. Få takter senere slutter nummeret og manden takker af for i aften og går. Flot, virkelig flot!

(Til gengæld trak det lidt op at jeg så David Bowie på gaden i NY et par uger senere, for jeg var lige netop gået glip af at høre ham på Roskilde, fordi jeg skulle med et fly til min kusines bryllup i NY. Ekstra bonus var at Eivind ikke så ham selvom han gik lige forbi os, HAHAHAHA!)

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home