Både-og
Det bedste ved en kammerkoncert, ja enhver klassisk koncert, for mig er den aller-allerførste strofe. Ikke fordi jeg keder mig under resten af koncerten. Men fordi det lyder så himmelsk med al den harmoni lige efter instrumenternes skramlen og skurren, mens de bliver stemt. Man bliver jo helt salig.
Men det er jo allerede så meget i går, i dag står den på neo-punk. Schizo, ja, det er åbenbart også mig.
Men det er jo allerede så meget i går, i dag står den på neo-punk. Schizo, ja, det er åbenbart også mig.
det mener Ulla, sgu! kl 17:11
4 Kommentarer:
glæder mig til at høre hvordan de var.
Meget højlydte. Har måttet sætte antidosis Mozart på i dag (fridag) for at modvirke al den skrigen og skrålen.
I starten var det kedeligt, så blev det godt, så at selv jeg, der egentlig ikke gad koncerten, havde mere lyst til at ligge på sofaen, endda rockede med. Bagerst i salen altså. Uden at få Juliette i skallen. Hvad skal vi sige... Bum bum... tre ud af seks stjerner. Ganske hæderligt. Hvis ikke jeg i forvejen havde en CD-ønskeliste (ja, jeg er så gammeldags, det der download siger mig ikke rigtig noget), der overstiger min økonomiske formåen med et par længder, var mindst en af deres plader tilføjet listen.
Hvor post-moderne af dig :)
Hvor pænt udtrykt af dig. :) Nu lyder det jo næsten smart.
Send en kommentar
<< Home