Lidt om David Bowie og mig

I dag er det så den fantastiske David Bowies 60 års fødselsdag. Tillykke tillykke.

Jeg gik desværre glip af ham på Roskilde 1996, hvor han spillede om søndagen, fordi jeg skulle nå et fly søndag formiddag til New York, hvor jeg skulle over og være brudepige for min kusine, der skulle giftes. Så det ææææææærgede jeg mig jo over, men oh well. Et par dage efter min ankomst til NY kom tre gymnasievenner også derover og efter brylluppet turede vi lidt rundt på vestkysten for så at tage tilbage til NY og hænge lidt ud og så hjem i forskellige tempi (dvs nogen tog hjem inden andre). En dag dalrer vi (Eivind og jeg) så ned af en eller anden gade og hvem kommer gående forbi os og sætter sig ind i en taxa, hvis ikke selveste Hr Bowie. Eivind så naturligvis ikke en skid. Så I må tage mit ord for det, for det passer altså!

Senere kom han (Bowie, altså) til Horsens, hvor jeg var heldig at en ven kunne skaffe billetter da jeg selv ikke kunne komme igennem, så der fik jeg endelig set ham live. Lyden var bare alt for lav og der stod et par møgtøser ved siden af os, som kun var der for at høre hans version af Cactus fordi "Pixies bare er zå fede!". Ehm ja, det er de, men luk nu røven, søster lagkage!

DR Rock spiller forresten kun David Bowie i dag, tjek det ud.

Apropos Pixies, så smiler jeg stadig over deres eminente koncert Roskilde 2004. Damn, det var tider!!