And it burns, burns, burns

Jeg er et utålmodigt fjols. Gammel viden, men nu har jeg fået det bekræftet. Jeg har en gammel skulderskade. I begge skuldre. Tak til Lyngby Svømmeklub for først at fratage hele min barndom med utallige træningspas og nu have tilføjet en typisk svømmerskade i skuldrene. Nej nej, der er naturligvis ikke noget med, at jeg selv valgte det. Det er DERES skyld! Meget nemmere sådan. Og hey, jeg var jo bare en lille møgunge, for hulan! Hvad fanden vidste jeg? Der var ingen, der sagde: Hvis du træner 5-6 gange á to timer om ugen og så lidt styrketræning oveni også, så slider det faktisk en hel del på kroppen. Nej nej, svømning er jo så sundt og blidt for muskler og led. I moderate doser. Nå, men jeg er da ikke bitter.

Aaaaanyways, jeg er jo stadig en svømmepige. Kan ikke løbe fra det. Seriøst, jeg KAN ikke løbe fra det. Er en herredårlig løber. Så selvom jeg har haft lidt murren i skuldrene det sidste års tid og passet vældigt på (dvs svømmet røvlangsomt, zzz pissekedeligt), når jeg har været ude at svømme, så er det bare SÅ umotiverende at lalle lidt derudaf. I mandags måtte jeg lige se hvor meget skrald jeg kunne sætte på. Det var så ikke så meget, fandt jeg ud af. Nu har jeg ondt i skuldrene HE-LE tiden. Så tager jeg Iprener, selvom jeg er imod symptombehandling. Så føles det bare som om mine skuldre sover. Det prikker og brænder inde i leddene. Det er ikke fordi det gør vanvittig ondt, den er der bare hele tiden. Lige meget hvordan jeg vender og drejer mig og hvad jeg gør med skuldrene. En slynge hjælper heller ikke. To gør slet ikke.

Piiiiv, det er syyyyynd for mig!! Og nu skal jeg nok tage mig sammen og gå til en fysioterapeut. Få styr på det. Ja.

PS. Var til tandlægen i går og han fandt et kæmpehul. Nu skal der sættes en redningsaktion ind for at undgå rodbehandling, men samtidig redde tanden. Crap. Men mine tænder er så fine og hvide. Aaaaah!