Om hvordan man undgår at sige sin ærlige mening

Jeg har købt en ny bluse. I orange... Det er ikke lige min farve normalt, men nu var det en bluse med det lille skotske band, Belle & Sebastian, og dem er jeg jo lidt pjattet med. Den ser sådan her ud, og nej, det er ikke mig på billedet.

Jeg tager altså min nye bluse på på arbejde idag. Mest fordi alt andet er beskidt, da jeg lige har været væk og min vaskemaskine er brudt sammen. Og så også fordi der manglede lidt farve på mit jeg-er-snottet-og-har-ondt-i-halsen-outfit.

Godt så....

Til frokost spørges der til den (ENDELIG!):

A: Hvad er det du reklamerer for?
U (begejstret): Det er det hersens skotske band, der hedder Belle & Sebastian.
L (chefen): Den ser meget ny ud.
U (igen begejstret): DET er den også!!
L: Husk at vaske den på vrangen.
U (skuffet og nu på vej ud af døren): OK, så.
L (råber efter mig): På vrangen, Ulla!
U (mumlende): Ja, mor!