Eivør Palsdottir

Der står hun. Så pjusket. Så lille, net og fin. Tilsyneladende så let, at man kunne puste hende væk, hvis man ville. Men det vil man ikke. Hun synger ikke klassisk smukt med afrundende klange, men med en stemmekontrol og med indre naturkræfter, der vil ud og det kommer de skam. Der er storm i stemmen. Dertil kommer improvisationen. De utallige intonationer. Jeg tror ikke, hun nogensinde har sunget den samme sang på samme måde to gange. Lille og let, men alligevel stærk med sine bare fødder og kun bevæbnet med et par guitarer og en tromme.

Og der står jeg. Med tårer i øjnene og kuldegysninger. I Jazzhouse. På en ganske almindelig tirsdag. Tryllebundet og med smil på læben.

Se datoer for resten af Danmarks turneen her.