Jeg bruger ikke noget

Jeg ejer tre deodoranter. Ikke fordi jeg sveder specielt meget, men fordi jeg er et udisciplineret rodehovede. I det mindste er jeg dog klar over, at jeg er et udisciplineret rodehovede, og det er dog altid noget. Så jeg synes, det er rart at have en liggende sammen med træningstøjet, hvis nu lysten til træning skulle melde sig, så er det i det mindste ikke mangel på deodorant, der er undskyldningen for at lade være. Så er der en der er i brug hjemme og så en ekstra fordi jeg har det med at glemme at købe sådan nogle ting når jeg er løbet tør. På forunderlig vis er det dog lykkedes mig at forlægge alle tre. Eller. Det vil sige, jeg vidste godt i morges da jeg kom ud af badet at de to af dem lå i mit garderobeskab på arbejdet. Jeg havde dog fuld tiltro til at reserven var et eller andet sted i min lejlighed. Flere afsøgninger af alle lokaler frembringer dog ingen deodorant, ergo har jeg nok også glemt den i omklædningen på arbejdet.

Så jeg tager afsted, helt au naturel. Altså, med tøj på og Boss Woman, men føler mig stadig vældig naturlig på den der lidt hippieagtige måde. Ret uhyggeligt, egentlig. Vel fremme på arbejdet leder jeg så efter back up deo'en. Den er der ikke. Posen er sikkert glemt i metroen. Bussen måske? Hvem ved. Så er det jo bare lidt ærgeligt at der i den pose også lå back up af mascara, foundation og eyeliner. Til gengæld blev tingene købt i Matas i Charlottenlund i søndags (mens mænnerne svedte med at slæbe hårde hvidevarer ned fra mors lejlighed, helt rimelig arbejdsfordeling iøvrigt). Der har de strygerkvartet, der spiller og de serverer sørme også champagne. Bare fordi det er søndag. Sådan gør de satme ikke i Matas i Nørrebrocenteret.