Rani og flødebollen

Årets sidste natfilm er hermed set. Paheli hed den, og havde festivalens frontfigur, Rani Mukerji, samt megastjernen og superflødebollen Shah Rukh Khan i hovedrollerne (jeg fatter ikke hvad der er så fantastisk ved ham). Nå, men der var en masse indere i biografen og hold da op, de morede sig da godt nok. Og ja, det var da også en ganske sød lille film. Jeg har lidt svært ved at se hvorfor den skulle være 2½ time lang på den tynde historie, men det er vist dealen når man snakker Bollywoodfilm.

Var der sang og dansenumre og farverige sari'er? Ja.
Var det fedt? Ja.
Var historien overbevisende? Nej.
Sammenhængende, så? Nej.
For lang? Ja.
Morsom? Ja, hvis man har en fire-årigs humor.
Græd Rani 60% af filmen? Ja.
Har hun et fantastisk smukt hår, som jeg helt sikkert også har om 2-3 år? JA.
Skulle svigerinden have været grøn af misundelse og rigtig led ved Rani, for at få lidt modspil til alt det tuttenuttede? Ja.

Den hårde dom er tre Rani'er ud af seks. Sød, men det er set bedre.


Generelt for Natfilmfestivalen: Måske det bare er mig der udvælger de forkerte film, men kun at nå op på to gode film ud af seks? Det er ikke i orden. Kom igen, Natfilm! (Jeg glæder mig nu stadig til næste år, men holder lige en biografpause på et par uger... I hvert fald en uge.)