Iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii

Hende Juliette, hun spiller altså højt. Manner, mand! Det var nu meget godt at få blæst ørene igennem, genopleve ungdommens hyletoner og alt det der.

I dag har jeg fri og har sat Mozart på for en slags kur mod larm. Jeg ville helst have sat en af de kvartetter jeg hørte i søndags på, men dem ejer jeg ikke, så nu har jeg sat det eneste stykke musik, jeg i min ungdoms rebelskhed (er det et ord?) blev forbudt af min far at høre: Mozarts Requiem. Han havde - meget korrekt - hørt at det lød, som om der var en, der var død. Jeg roste ham, klap-klap på hovedet (som om jeg kunne nå derop), men han forstod aldrig rigtig det stykke musik, der i mine ører er både umådelig trist og svimlende smukt. Til gengæld havde han ikke noget imod Rage against the Machine, Nirvana, Metallica og hvad pokker det ellers hed dengang.

Forældre er sære.