tirsdag, november 21, 2006

Lucky Number Clevin

Jeg overvejer at begynde at spille lotto udfra devisen at den eneste måde, man er sikker på ikke at vinde, er ved ikke at spille. For jeg kunne virkelig godt bruge en ekstra slat penge. Og ja ja, jeg HAR regnet på sandsynligheden for at vinde, dengang jeg gik i gymnasiet og havde sandsynlighedsregning.

Hvad kan man så vinde? Småbeløbene på en million kroner, altså... Hvad skal man med dem? De forsvinder jo som dug for solen. Jeg forventer at vinde mindst 10 millioner. Det synes jeg selv er et realistisk minimumsbeløb, hvis jeg skal leve af det uden at arbejde. Så kunne jeg altid lave lidt ved siden af, når jeg blev træt af at tulle rundt. Faktisk er 10 mill nok lidt lavt sat. Jeg går efter mindst 15.

Godt, så er målsætningen klar. Så skal strategien lægges. Hvordan opnår jeg mit mål? Første trin (jeg slår seriøst den næste ned, der siger step, det HEDDER trin! Fat det!) er at udvælge nogle numre. Jeg tror på at holde fast i et antal numre og så spille på dem hver uge eller hvor tit det nu er man kan spille. Det har jeg ikke lige styr på. Faktisk har jeg aldrig spillet lotto før. Personligt har jeg ingen lykkenumre, selvom jeg i trods sagde det var 13 dengang jeg var teenager. Hvad har 13 nu gjort folk? Det er da et ligeså godt tal som alle andre, er det ikke?

Som en service for mine læsere, hvis der ellers er nogle tilbage, vil jeg nu tilbyde at annamme deres lykkenumre og spille på dem. Så er det også jeres skyld, hvis jeg nu ikke vinder. Haha. Så sig blot frem.

19 Kommentarer:

Anonymous Anonym siger...

Jeg troede altid det var på de der lyn-lotto købt to minutter inden de lukker ned, at folk vandt... Hvis du køber sådan en så kan du jo fraskrive dig alt ansvar, når du ikke får gevinst!

november 21, 2006 2:45 PM  
Blogger kkk siger...

Mit yndlingstal har altid været 2, det må gerne bruge.

I øvrigt er det smart at spille på 34-35-36 (kan ikke huske om 33 også er med). Sandsynligheden for at de kommer ud er den samme som for alle andre tal, men de har ikke været med i lottosystemet fra begyndelsen. Mange spiller netop på de samme tal hver uge, og de, der har spillet i mange år har derfor ikke 34-36 som faste tal. Det betyder, at du ikke skal dele gevinsten med med så mange andre ...

november 21, 2006 4:01 PM  
Blogger Ulla siger...

Med mindre jeg har regnet galt, så er der chancen for at vinde 7 rigtige 1:ca.40 milliarder.

Så hvis jeg nu spiller ca 20.300.000 rækker hver uge i 40 år, er jeg deroppe af. Eller hvad? Er jeg gal på den her?

Og hvor var det, jeg læste at Lotto er de dummes skat?

For slet ikke at tale om prisen: 40 kroner for en lynlotto!!! FYRRETYVE KRONER!! Glem det! SÅ vil jeg hellere have en skrabekalender, det er meget hyggeligere...

Glem alt positivt, jeg har sagt om Lotto. Jeg har allerede glemt det.

november 21, 2006 4:38 PM  
Blogger kkk siger...

Statitisk er risikoen for at blive ramt af lynet større, end chancen for at ramme syv rigtige i lotto.

november 21, 2006 5:44 PM  
Blogger Uden Relevans siger...

13 er mit lykketal. :o)

november 21, 2006 6:16 PM  
Anonymous Anonym siger...

Du skal ikke spille på folks lykketal hvis du går efter den helt store gevinst.

Lykketal ligger oftest i omegnen 1-13.
Ret populære er 7, 8 & 13... dem vil du ABSOLUT IKKE spille på.
Ydermere er der mange som spiller på fødselsdatoer, det kan være deres egen, deres hunds, deres kær.. hov jeg gentager mig selv, eller deres yndlings moster-tantes. Det kan af naturlige årsager kun være tal fra 1-31.

Dvs, folk spiller ofte på tal fra 1-31 med en overrepræsentation af tallene 1-13.
Spiller du overvejende på dem, så vil du få små gevinster, da alle andre også spiller på dem.

Så spil på 1-2 tal over 31. Spil ikke på det højeste tal, da der sikkert er mange som finder det spændende. Spil for guds skyld ikke på 7,8 eller *13*!!!!
Husk at fokusere, du går efter den store gevinst.

Vælg så 1-2 tal mellem 1 og 12 (mua. 7 & 8) og fordel så resten af tallene mellem 14 og 31.


Så er du på vej mod rigdommen...

november 22, 2006 2:16 AM  
Blogger Suzy Q siger...

jeg siger altså ikke hvilke tal jeg spiller på, for jeg gider ikk at dele mine 10 mio, Ulla! :p

november 22, 2006 3:43 PM  
Anonymous Anonym siger...

Den eneste stensikre måde at vinde på, er at være en gammel, mimrende tosse, uden arvinger og uden behov for andet end nye snørebånd til de 14 år gamle gummisko og lidt ekstra godt mad til kattene.

november 22, 2006 9:33 PM  
Anonymous Anonym siger...

Jeg ved, hvor du kan møde en der allerede HAR vundet i Lotto. Så vidt jeg husker er han OK pæn men ikke så særlig skarp. Bare hvis du skulle have lyst til at trade din kæreste med en Lotto-millionær ;-)

november 22, 2006 10:28 PM  
Anonymous Anonym siger...

Spil heller ikke på nummer 19, da de fleste, der spiller på fødselsdato trods alt er født i 19 hundrene et-eller-andet. Heller ikke på nummer 13, medmindre du gerne vil dele med morfar ;)
Men nu er du heldigvis allerede kommet på andre tanker, Ulla. Skrabejulekalender? Men den koster jo 50?

november 23, 2006 12:12 AM  
Blogger Ulla siger...

Damn, hvor har I mange råd. Med alle de numre jeg ikke må tage, er der jo snart ikke nogen tilbage...

Takashimaya: Fy dog for et forslag! "..ikke så særlig skarp" - sikke en fangst! ;-) Hm.

november 23, 2006 10:01 AM  
Anonymous Anonym siger...

Det var da en genvej til Lottogenvindsten ;-)

november 23, 2006 11:43 AM  
Blogger Ulla siger...

Hehehe, men så skal man jo dele og så er der jo næsten ikke noget tilbage. Så kan det være ligemeget.

november 23, 2006 11:45 AM  
Anonymous Anonym siger...

Faktisk ved jeg heller ikke nøjagtigt, hvor meget han havde vundet, og alt andet lige rækker Lottogevindster nok lidt længere i Kærteminde end feks. i Hellerup.

Med de beløb, du budgetterer med, kan det godt være, at ham her ikke er helt rig nok

november 23, 2006 12:51 PM  
Anonymous Anonym siger...

får det til 42mia... trist..så skal du hellere tipse... der er chancen for tretten rigtige 1 ud af 1594323 (tal jeg kan udenad - trist egentlig).

Mit lykketal er 22... det må du gerne låne.

november 23, 2006 7:50 PM  
Blogger Suzy Q siger...

karen: mit lykketal er OGSÅ 22, og dét må Ulla IKKE låne! (for JEG spiller jo på det!)

november 23, 2006 9:32 PM  
Blogger Ulla siger...

Karen: 40 eller 42 mia, det skal ikke skille os ad. Og ja, sandsynligheden for at ramme rigtigt i Tips er bedre, omend stadig høj (når man nu ikke ved noget særligt om fodbold), men gevinsten er jo også derefter. :(

Suzy: Det skal jeg da nok selv bestemme. Ha! ;-)

november 24, 2006 11:15 AM  
Blogger Aegget:CPH siger...

sandsynligheden siger kun noget om .... sandsynligheden. Dvs du kan ikke regne med (læs: forvente som lovmæssighed) at du vinder blot fordi du spiller 40-42 millioner gange. Og hvad er afkastet ved at spille 40 millioner gange med 50 kr. som indsats (unden at tage højde for prisstigninger)?

november 24, 2006 2:36 PM  
Blogger Ulla siger...

Jo jo, bevares, jeg er skam smertefuld bevidst om at man ikke er sikker på at vinde noget selvom man spiller 42 milliarder gange. Jeg har indset at Lotto ikke er et spil for mig. Ellers tak.

november 24, 2006 2:39 PM  

Send en kommentar

<< Home