Her i torsdags var jeg bare så skidesmart, at det halve kunne have været nok, hvis jeg selv skal sige det. Og det skal jeg jo så åbenbart.
Som bekendt var der erklæret undtagelsestilstand i Danmark, og der lå jo også op til 20 cm sne på gaderne i København, så det er forståeligt nok. Jeg er tilsyneladende blevet gammel indenfor de sidste par år, for tidligere havde det ikke rørt mig at skulle cykle i det vejr, men nu er jeg blevet lidt forsigtig. Uha nej, det er jo glat og man kan ikke se ordentligt, når det sner på den ubehagelige måde, hvor snekornene er bittesmå og flyver direkte ind i ens øjne, også selvom man har drønsmart kasket på. Så skulle jeg da i det mindste finde cykelhjelmen frem, før jeg ville turde cykle, og SÅ nørdet er jeg heller ikke endnu. Det er slemt nok, at jeg rent faktisk ejer en.
Jeg overgiver mig altså til det offentlige transportsystems luner. Busserne er hurtigt dømt ude, hvis de overhovedet kører, er de så overfyldte at de ikke tager flere med. Så jeg går ned til Metroen, nærmere bestemt Forum Station, hvor der står en milliard lemminger.
Mindst. Og de skal allesammen ind til byen. Der er 7 minutter til næste tog kommer, og så kan jeg jo godt regne ud, at der nok ikke bliver færre folk på stationen. Så snedig-som-en-røv-Ulla stiger ind i det halvtomme tog mod Vanløse med bagtanke, at jeg da lige tager en station eller to længere ud, og møver mig ind i et knapt så fyldt tog, der kører tilbage mod byen. Ah, var det ikke smart?
Jo, det var det faktisk. For togene kan ikke lide at køre ude i det slemme vejr, så på Frederiksberg Station vender toget, og jeg kan blive siddende og ryste på hovedet over de kæmpende, paniske menneskemængder, der aser og maser sig ind. Tsk tsk, hvor blev høfligheden af? Og således kom jeg så snildt på arbejde - og det tog kun dobbelt så lang tid som normalt, og der blev endda tid til at købe kanelsnegle til de tapre kolleger, der var mødt op.
God morgen, allesammen!, trallede jeg totalt overskudsagtigt. Det er så fedt, at ikke være den dummeste søpølse.