Jeg ligner noget der fucking er løgn
Udslet i hele krydderen. Nå, op og få recept på piller. De har kraftedderrådme bare at virke hurtigt. Duer bare slet ikke at være single, næsten 30 år (10 dage igen) og så ligne en bebumset teenager.
Det her udslet kom efter et af mine større cykelstyrt. Faktisk det største. Sommer 2001. Meget varm dag. Alt for mange flasker kirsebærvin, rødvin og øl sammen med Club Biokemi bestyrelsen. Det er introducer-de-nye-bestyrelsesmedlemmer-til-essensen-af-sand-latterlighed. Det gik fint (det vil sige tøserne blev sure da jeg og drengene lige ville se landskamp, men altså det var jo mod Frankrig. Fornærmede tøser #1-4 i kor: "Arjiiihh altsåååå, hvis I bare sidder og ser fodbold, så går vi altså ud i køkkenet og tager opvasken, vi gør!", Os: "OK! Er der mere kirse?") lige indtil vi skulle ned til den Lilla Havfrue, hvor vi hvert år tager ned og tager et billede med hele bestyrelsen klatrende på hende. Pokkers så besværligt det er blevet med alle de sten de har fjernet, det er faktisk ikke muligt at komme derud længere uden af få en sok. Dermed ikke sagt at man ikke fik sok de tidligere år, men det er en anden historie.
Nåmmen, jeg cykler afsted, tjubangstiv. Nogle af rødderne står lige og skal tage sig sammen til at køre men jeg er utålmodig. Vender mig om mens jeg næsten cykler ligeud: "Kom nu, røvhuller!" Whoa, hvem flyttede den kantsten? Nå, gik liiiige præcis... Jeg må vist hellere lade være med at kigge mig bagud lige foreløbigt. To sekunder senere (no shit, det VAR to sekunder senere): "Hvad shatan laaaaaaver I? Kom nuuuuuu!!" Hov, arj pis, nu falder jeg! Vælger så at tage fra med hele hagen, det øverste af min næse, højre skulder og venstre knæ. Tog taxa hjem. "Av av, piv piv. Kæreste, rens mine sår, jeg er gået i udu!" Tude tude tude og av. Gik resten af august med kæmpeplastre i hovedet. Var forresten også plysset den sommer, eller det vil sige, det var ved at vokse ud igen. Damn, jeg var satme grim...
Det kan jeg jo så bare glæde mig over nu. Ulla giver et trøstens ord til Ulla: "Ja, kære Ulla, der har faktisk været et tidspunkt i dit liv, hvor du var grimmere end du er nu. I det mindste kan det (næsten) kun gå en vej nu..."
Det her udslet kom efter et af mine større cykelstyrt. Faktisk det største. Sommer 2001. Meget varm dag. Alt for mange flasker kirsebærvin, rødvin og øl sammen med Club Biokemi bestyrelsen. Det er introducer-de-nye-bestyrelsesmedlemmer-til-essensen-af-sand-latterlighed. Det gik fint (det vil sige tøserne blev sure da jeg og drengene lige ville se landskamp, men altså det var jo mod Frankrig. Fornærmede tøser #1-4 i kor: "Arjiiihh altsåååå, hvis I bare sidder og ser fodbold, så går vi altså ud i køkkenet og tager opvasken, vi gør!", Os: "OK! Er der mere kirse?") lige indtil vi skulle ned til den Lilla Havfrue, hvor vi hvert år tager ned og tager et billede med hele bestyrelsen klatrende på hende. Pokkers så besværligt det er blevet med alle de sten de har fjernet, det er faktisk ikke muligt at komme derud længere uden af få en sok. Dermed ikke sagt at man ikke fik sok de tidligere år, men det er en anden historie.
Nåmmen, jeg cykler afsted, tjubangstiv. Nogle af rødderne står lige og skal tage sig sammen til at køre men jeg er utålmodig. Vender mig om mens jeg næsten cykler ligeud: "Kom nu, røvhuller!" Whoa, hvem flyttede den kantsten? Nå, gik liiiige præcis... Jeg må vist hellere lade være med at kigge mig bagud lige foreløbigt. To sekunder senere (no shit, det VAR to sekunder senere): "Hvad shatan laaaaaaver I? Kom nuuuuuu!!" Hov, arj pis, nu falder jeg! Vælger så at tage fra med hele hagen, det øverste af min næse, højre skulder og venstre knæ. Tog taxa hjem. "Av av, piv piv. Kæreste, rens mine sår, jeg er gået i udu!" Tude tude tude og av. Gik resten af august med kæmpeplastre i hovedet. Var forresten også plysset den sommer, eller det vil sige, det var ved at vokse ud igen. Damn, jeg var satme grim...
Det kan jeg jo så bare glæde mig over nu. Ulla giver et trøstens ord til Ulla: "Ja, kære Ulla, der har faktisk været et tidspunkt i dit liv, hvor du var grimmere end du er nu. I det mindste kan det (næsten) kun gå en vej nu..."
det mener Ulla, sgu! kl 18:23
5 Kommentarer:
Hey Kirsebærvin! Jeg troede helt biokemikerne havde svigtet denne liflige drik! Er ikke stødt på den siden RUS-turen, for - lad mig se... - 4 år siden :o)
jov.. men hvordan hænger de to ting dog sammen?? Cykelstyrt og efterfølgende bumser?
Og kan man få piller mod bumser?.. ;) man lærer noget hele tiden.. :D
@louise: Tja, det er også sjovt nok sådan cirka fire år siden jeg sidst fik kirse. Du skulle vel aldrig have haft Flinke eller Nikolaj HTP som rusvejledere? Tror jeg må sørge for et par flasker til min 30 års fødselsdag. Bare hvis nu nogle af de gamle hoveder dukker op. Uh, og Bjørne... Lunkne bjørne...
@pedersn: Nårh ja, detalje, jeg lige overså. Jeg er sikker - min læge siger det er noget vrøvl - på at jeg har fået det her bumse-agtige-eksem efter den københavnske asfalt med skidt og møg blev æltet ind i min hud. Der MÅ have være en møg-baktusse, der har indlejret sig på en eller anden vis...
Og ja, man får tetracyklin, som er et antibiotikum.
Du skulle vel ikke være min fra fødslen længe savnede tvilling?
Hm, fair nok.
Selv om min mor godt nok var en anelse stor i det i nogle år...
Send en kommentar
<< Home