30 år og NÆSTEN ikke pinlig mere

Hej igen. Så er jeg vendt tilbage til overfladen... Jeg undskylder for mine idefattige poster på det seneste. Tjah, hvad kan jeg sige: Lev med det!! Til gengæld vil denne post skorte kraftigt på pinlige indslag, så bare zap videre hvis det er det du kom for. Hej hej...

Et resume af festen er blevet efterspurgt. Jeg garanterer ikke for nogle som helst fakta og redigerer kraftigt i mine alt for omfattende betroelser til alle dem der egentlig ikke havde brug for min ævlen. OK here goes.

Eftermiddagen bruges på kedelige praktiske ting. Jeg går let i panik da jeg opdager jeg har glemt mine festsko derhjemme. Skynder mig ud til Field's som naturligvis ikke har noget jeg kan bruge. Underligt nok kunne jeg sagtens være nået hjem og hentet mine sko på den tid jeg brugte på at lede efter nye sko, men nå, min tankegang er åbenbart mudret. Især fordi jeg overser Ilse Jacobsen, som nok ville være det eneste sted derude der ville have nogle acceptable sko. Oh well, fuck it! Jeg fester i mine slidte Adidas. Det er også sådan lidt street...

Så bliver klokken omkring 19 og folk begynder at komme. Efter et stykke tid, hvor vi også har fået hentet maden, mangler der stadig nogle stykker. En af dem der mangler er min niece (som er tre år ældre end mig, men jeg sagde jo at min familie er underlig). Hendes mobil er død og der er ingen der svarer på fastnet telefonen, håber hun ikke er faldet om et sted. Gad vide om det ikke er fordi hun er sammen med ham, den nye kæreste.

OK, zapper lige over på fastforward - spise spise drikke spise drikke, sladre om gamle dage, børn, som jeg jo intet ved om, om Roskilde og hvor farligt det er at mikse Maizena muffinsmix med hashis. Åbne gaver. (Og så lige ned i tempo igen.) Jeg indkasserer:
- nogle inliners med sikkerhedsgrej, hvilket nok skal vise sig at være en god ide,
- en sangbog, der er vist nogen der kender mig lidt for godt der,
- en chokoladekogebog, flere der kender mig godt (eller bare har læst min ønskeseddel),
- noget sminke, altid brugbart har jo rundet et skarpt hjørne,
- nogle fade, dem har man aldrig nok af (hvilket minder mig om at det er ved at være på tide til at invitere til Mortens Aften, hvis der er nogle af mine venner der føler sig oversete de sidste mange år så sig til, jeg kan sgu ikke huske hvem der har ædt gås hos mig hvornår - det er ikke personligt at I ikke er blevet inviteret, Ama'r halshug! MAIL/SMS/WHATEVER MIG - først til mølle gælder!),
- en vinhældeprop (det er sådan noget man får når man bliver voksen, for så kan man pludselig ikke hælde vinen ud af flasken uden hjælpemidler, lidt ligesom de der tag-sokker-på-hjælpegreb, som man kan købe nede på apoteket),
- Californication med Red Hot Chili Peppers, som jeg har manglet siden eksen skred med den og fjersynet,
- nogle flasker vin, heppa!!,
- en billet til Blue Van på Loppen, jubii, og ikke mindst
- en Bombay Sapphire til deling med Eivind, som på mirakuløs vis ikke blev åbnet til festen (altså ginen, ikke Eivind).

FF igen: Bla bla bla skål og dessert og skål igen... Klokken er 22 og dem, der ikke var fine nok til at vi gad smide penge ud til at bespise dem, ankommer så småt. Væk med borde og vupti der er et dansegulv. Frem med sprutten, skru op for musikken og vupti folk danser. Magisk...

Klokken 22.58 laver jeg en isredningsaktion, meget dramatisk... Eller... nej ok, måske ikke men den involverer mig i løb og det sker ikke tit. Jeg okser ned til MacD (ca 20 m) inden de lukker kl 23 og køber en sæk is. Dernede står der en mægtig fuld mand der uden blusel spørger om adressen til festen. Heldigvis er han til at feje væk med et smil og mild ignorering (KOM NU med den skide is, så jeg kan komme væk!). På vej væk fra MickeyD tjekker jeg panisk at han ikke ser hvor jeg går hen... Undgår at falde i posen eller bumpe ind i nogen, hvad fanden sker der? Det er jo næsten som om jeg ved hvad jeg foretager mig?

Resten af aftenen og natten går med mig der ævler med en masse rare og sjove mennesker, men spørg mig ikke om hvad. Enten er det for internt og dermed ikke sjovt for andre end os (men der var noget med Faster Finn, som jeg også taler om her, jeg ved dog stadig ikke hvad det er), for "det-rager-ikke-jer " (det vil sige sjovt for andre end bare os, men - HA! - det rager ikke jer) eller også kan jeg bare ikke huske det (hvilket sikkert er ærgeligt, for så var det garantert noget sjovt). Og jeg får danset og fuldet mig. Sehr schön...

Prisen for smadrede-flest-ting går til Gudrun, som er Eivinds lillesøster. Gudrun (som Sanne hilser på med et "Nej, hej Gudrun. Du ser større ud.") kan forresten ses her, hun er på billede nummer 15. Mit absolutte favoritbillede... Undskyld, Gudrun, for denne offentliggørelse, men hey, hellere dig end mig og så der er heller ikke så mange der læser denne blog... (Hvis nogen undrer sig over hvor jeg er, så er jeg med på billede nummer 2, 3 og 10, og ja, mit hår SKAL sidde sådan...)

Nårh ja, næste dag skal der ryddes op. Jeg kommer over til Eivind ved 17-tiden og vasker gulve og flytter rundt på ting, æder rester og køber en bizar sodavand der smager af Jägermeister - bare uden sprutten, og hvorfor skulle man så drikke den? San Pellegrino Chinotto, nu er I advarede. Mens vi gør rent, får jeg så endelig talt med min forsvundne niece, som bare havde glemt at ringe og melde afbud fordi hun var i Ballerup og så skulle med den nye kæreste - rigtig nok - til Tisvildeleje. Ehm... ok (??). Betyder det at jeg ikke får en gave?

Drukstatus: Næsten al sprut (og der var en del) og en pæn slat af øllene er drukket. Det er sgu ok. Vi har nogle dygtige venner. Tak for godt selskab endnu en gang. Jeg undskylder for manglen på cykelkældre, Camilla...

Jeg er oprigtig ked af jeg ikke kom til skade eller svinede nogen til eller lagde underlige beskeder på tidligere kulturministers telefonsvarer eller noget andet latterligt, jeg kunne have underholdt jer med. Eller... nej, glem det...