Gløgg, nu med smag
Inspireret af Silles betroelser som gløgg-alkoholiker, vil jeg komme med min helt egen gløg anekdote. Men lad os lige hilse på hinanden først. "Hej, jeg hedder Ulla og jeg er gløggalkoholiker" [Hej Ulla].
Vi skriver år 1996. Jeg er lige begyndt på biokemi-studiet og bor stadig hjemme (det var altså svært at finde lejlighed - ok?). Det år til jul beslutter jeg mig for at starte en tradition, som jeg har tyvstjålet fra min veninde Vibekes familie: Julekagebagedag. Denne dag går i al sin enkelhed ud på at en masse biokomiker-tøser mødes og bager julekager og sladrer hele dagen og senere kommer de mandlige biokomikere så og æder vi alle kagerne og drikker en masse gløgg. Godt så...
Men det skal jo være fint, ikk'? Så hjemmelavet gløgg nu hvor kagerne også er hjemmelavede. Jeg ved ikke hvordan I andre gør, men jeg tager et par deciliter af vinen i en lille gryde ved siden af den store, der står og småvarmer. I den lille gryde smider man så sine krydderier ned i og så koger man på skidtet. Når man så mener det er godt nok, sier man krydderierne fra. Enkelt. Skulle man mene.
Men denne dag er jeg lidt stresset/distræt/træt/tømmermandsplaget, hvad ved jeg. Så hvad gør jeg når ekstrakten har kogt færdigt? Går over til vasken og hælder ekstrakten ud og gemmer de brugte krydderier i sien, som var det pasta jeg havde lavet. Og det var det jo slet ikke. Flot...
Her står alle tøserne så bare og stirrer på mig, ingen har sagt noget for at standse mig. Det så ud som om jeg vidste hvad jeg gjorde. Det troede jeg jo egentlig også selv...
Måske man skal se denne historie som en indledning til mine mange senere bommerter. How it all began...
Vi skriver år 1996. Jeg er lige begyndt på biokemi-studiet og bor stadig hjemme (det var altså svært at finde lejlighed - ok?). Det år til jul beslutter jeg mig for at starte en tradition, som jeg har tyvstjålet fra min veninde Vibekes familie: Julekagebagedag. Denne dag går i al sin enkelhed ud på at en masse biokomiker-tøser mødes og bager julekager og sladrer hele dagen og senere kommer de mandlige biokomikere så og æder vi alle kagerne og drikker en masse gløgg. Godt så...
Men det skal jo være fint, ikk'? Så hjemmelavet gløgg nu hvor kagerne også er hjemmelavede. Jeg ved ikke hvordan I andre gør, men jeg tager et par deciliter af vinen i en lille gryde ved siden af den store, der står og småvarmer. I den lille gryde smider man så sine krydderier ned i og så koger man på skidtet. Når man så mener det er godt nok, sier man krydderierne fra. Enkelt. Skulle man mene.
Men denne dag er jeg lidt stresset/distræt/træt/tømmermandsplaget, hvad ved jeg. Så hvad gør jeg når ekstrakten har kogt færdigt? Går over til vasken og hælder ekstrakten ud og gemmer de brugte krydderier i sien, som var det pasta jeg havde lavet. Og det var det jo slet ikke. Flot...
Her står alle tøserne så bare og stirrer på mig, ingen har sagt noget for at standse mig. Det så ud som om jeg vidste hvad jeg gjorde. Det troede jeg jo egentlig også selv...
Måske man skal se denne historie som en indledning til mine mange senere bommerter. How it all began...
det mener Ulla, sgu! kl 07:25
3 Kommentarer:
Min bedste ven laver det med snaps og rosiner der ligger i lage i 48 timer i føromtalte snaps...første gang jeg smagte hans gløgg blev jeg lagt i seng lidt over kl 20 af en bekymret flok venner...
Hahaha...se det var et rigtig jule eventyr. Hvor er det godt med tillidsfulde venner!!
@uden relevans: Kl 20? Det siger jo ikke noget uden et starttidspunkt... Hehe...
Hvilket minder mig om ENDNU en historie, hvori gløgg spiller en central rolle. Desværre var jeg ikke selv med og det ÆRGER jeg mig så grueligt over. Den får lige en selvstændig post...
Send en kommentar
<< Home