For whom the bells toll

Jeg tror mit kvarter prøver at få mig til at skifte mening. "Nej Ulla, du må ikke flytte. Tænk på alle de gode år vi har haft sammen! Og børnene, tænk på dem!" Ehm, ok, måske ingen børn, men ellers var det rigtig nok.

Efter snart otte år som nordvester hørte jeg idag en ganske uventet lyd mens jeg rodede med at låse min cykel foran min opgang. Rådhusklokkerne. Jeg kunne satme høre rådhusklokkerne. Det var lige godt satans... Hvor hyggeligt!!

Og så var solnedgangen over Bellahøj usædvanlig smuk idag, den var faktisk intet mindre end fænomenal. Jeg kommer til at savne udsigten, tror jeg. Der er ikke så meget udsigt fra en lejlighed i stueetagen, har jeg ladet mig fortælle.

Jeg glæder mig nu stadig til at flytte. Nøj, jeg skal have købt nogle nye møbler og solgt det gamle lort. Hiihihiii...