lørdag, december 10, 2005

Flere afstemninger på dating

Afstemninger er åbenbart oppe i tiden. På dating. dk har de også afstemninger af svingende relevans og kvalitet. Som oftest synes jeg at svarmuligheden "I don't give a flying fuck!" mangler. Den burde i hvert fald have været der i dag.

Spørgsmålet er: Hvordan betaler du oftest regninger? Man kan undre sig over hvorfor de stiller det spørgsmål. Siger det noget om hvor stabile folk er?

Svarmulighederne er så PBS, Netbank, går i banken eller går på posthuset. Hvor blev "jeg betaler ikke regninger, det er det mæcener er til for", "den slags klarer min mand" eller bare "jeg venter nogle måneder til det hele bliver samlet og ryger til inkasso".

Jeg kan så afsløre, nu hvor du sidder spændt og venter på svaret. Hvordan betaler folk så sine regninger? Uuuuh. Henholdsvis 43 og 45 % betaler med PBS og Netbank, mens kun hhv 4 og 6 % bruger banken eller posthuset. Nok engang giver det ikke hundrede procent i alt - sært. Som med så meget andet*, hører jeg til flertallet. Alle regninger betales med PBS (mest pga manglende overblik), skulle der dukke en omstrejfende regning op, ordner min netbank den næsten helt automatisk.



* Fx blodtype, jeg er A Rhesus positiv, den mest almindelige blodtype, ikke noget fancy AB eller 0 Rhesus negativ her, næh nej. Hos mig er det lige ud af landevejen, jeg gør det de andre gør. Mener det de andre mener. OK, du har fanget pointen.

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home