Mere moral

På Rantzausgade ud for Irma ligger der blomster og lys. I sidste uge blev en dame kørt over der. Hun kommer cyklende indtil en uopmærksom bilist smækker døren op foran hende, så hun vælter og ryger ind under en bus. Død på stedet.

Kære bilister, når I åbner jeres bildøre uden at se jer for og derefter får et møgfald af en hystade på en cykel, så er det sandsynligvis mig. Og det ovenstående er lige præcis grunden til det. Det er altså mig, der dør eller kommer fælt til skade på grund af jeres uopmærksomhed.

Jeg kører igennem Rantzausgade hver morgen og har overvejet at køre en anden rute, men ved at det kun er et spørsmål om tid før jeg er tilbage på den hurtige rute igen. Fornuft er noget der engang imellem rystes ind i mig, når jeg hører historier som denne. Bare rolig, den slags fortager sig med tiden.

Ligesom dengang jeg hørte at Sofie var død. Sofie var kusine og bedsteveninde til af mine veninder fra gymnasiet, så jeg mødte hende af og til. Hun var så fuld af liv, er det ikke det man siger om folk, der er døde? Nå, men på hende passer det altså. Så læste hun også biokemi, så der rendte jeg ind i hende igen og så nogle gange i byen og på Roskilde og sårn. For 1½ år siden render jeg så ind i Bøsse-Brian, som hørte til det slæng, og han fortæller mig historien om hendes endeligt. Hun skal liiiige nå med over et rødt lys, hvor en tværkørende bus er begyndt at køre for grønt. Den rammer hende, men ikke synderligt hårdt. Dog nok til at hun falder og banker baghovedet i asfalten så uheldigt at hun aldrig vågnede af sit koma, men døde nogle dage senere. Havde hun kørt med hjelm, ville hun nok have overlevet. Det var lige før jeg købte mig en hjelm. Jeg ved virkelig ikke hvorfor jeg ikke gjorde det, og hvorfor jeg ikke bare gør det. Og bruger den, vel at mærke. Ja, det ser dumt ud, men det gør en åben hovedskal også. Jeg ved sgu ikke.

Det er altid de andre, den slags sker for, er det ikke?