tirsdag, august 01, 2006

Simple Living I

Jeg præsenterer stolt: En miniserie med ideer til hvordan vores liv bliver lettere eller bare mindre røvirriterende. En torn i øjet på mig for tiden er den offentlige transport, derfor får Metroen æren af at være første modtager af en ganske gratis ide. Kvit og frit, værsgo'.

Ideen er simpelthen at sætte de samme lysdiodeskilte, som dem der er på perronen, op ved indgangen og på de store grimme grå vægge på vej ned ad rulletrappen. Jeg bliver i det mindste stresset af at kunne høre at et tog ankommer, men ikke vide om det er det jeg skal med eller det der kører den anden retning.

"Ja ja, de kommer hele tiden, så slap dog af, kvinde!"
"Gu' vil jeg ej, jeg vil hurtigt igennem byen og er blevet lovet at det er det, metroen gør. Behold dit zenlort for dig selv!"

5 Kommentarer:

Blogger Årets Brandert siger...

Øhm, Ulla..Det er der allerede!?

De store runde tingester der står og markerer at hernede under er der en fiks lille metro station, ja der står også fra tid til anden at det er toget mod Vanløse der går om et ½ minut..

Men hvis ik du skal til Vanløse..

august 01, 2006 11:47 AM  
Blogger Ulla siger...

Ja ja, men med lortelille skrift, og man skal gå en omvej for at se det. Og det står ikke ved alle stationer. Tror jeg. Det er i hvert fald ikke godt nok, man skal kunne se det mens man kommer løbende med femten indkøbsposer og dumme turister som hastighedschikaner overalt.

august 01, 2006 11:55 AM  
Blogger Ulla siger...

Og desuden kommer jeg sjældent lige forbi sådan en stander. Ved metrostationen nærmest mig kommer jeg enten gående langs med trappen og skal således gå hele tre skridt længere for at se hvornår toget kommer (det lyder ikke af meget, men helt ærligt, hvem GØR det til hverdag?) eller også kommer jeg ned til perronen gennem cykelkælderen. Jeg synes stadig der burde være en lystavle som man kan se ved den første del af rulletrapperne på vej ned. Der står man jo bare og glor.

august 01, 2006 12:03 PM  
Blogger Årets Brandert siger...

Det er sandt.

Der kunne jeg også gerne se et par lystavler.

Men efter at have kigget i dagens Ekstra Blad, kan diskussionen om Metroens lystavler snart ændres til Metroens dødsfælder...

august 02, 2006 12:20 AM  
Blogger Ulla siger...

Jeg tror også det er bussen der får æren af at transportere mig på arbejde i dag. Skælve.

august 02, 2006 8:10 AM  

Send en kommentar

<< Home