eller måske bare en, vender jeg her tilbage med et resume af mit liv uden noget blogrelevant-indhold (seriøst, det er ikke bare noget jeg siger):
- Jeg skal klippes i dag. Langhåret, tak! Pandehåret SKAL der ske noget med. Jeg kan ikke mikroskopere uden det falder ind foran duttelutten, man kigger i.
- Jeg ved stadig ikke, hvad jeg skal have på til julefrokost på fredag. Heller ikke til nytår.
- Jeg kan alligevel ikke passe noget som helst. Har opgivet at nå idealvægt til på fredag. Det er langt mere realist at nå til nytår. Godt nok har jeg taget på siden jeg skrev at jeg manglede 6,5 kg, nu mangler jeg 6,9 kg, men har HELE (uha, regne regne) 25 dage at smide dem i. Ca 275 gram om dagen - Lad os runde op til 400 g/dag, så er der også plads til at skeje ud til jul.
- Jeg har heller ikke råd til at købe nyt tøj. Hvem lægger alligevel mærke til den slags?
- Jeg aner ikke hvor pengene til julegaver skal komme fra. Mon folk ville blive glade for noget hjemmedigtet?
- Jeg cykler, selvom jeg ikke gider. Gider nu heller ikke at tage bussen, for folk lugter og det tager for lang tid. Cykling sparer penge, tid OG forbruger energi. Hvis bare det ikke var så mørkt og koldt og vådt... Piiiv. Dog virker min baglygte nu upåklageligt. Har skiftet batteri på den. HELT SELV! (Her vil jeg så indskyde at Duracell laver lortebatterier, der ikke virker (i det mindste ikke i min baglygte), men SONY og Phillips, ja tak.)
- Dog burde jeg snart være tilstrækkelig højt oppe på listen til at få mig (undskyld, os (ja, som i Ulrik og Ulla - hehehe, det holder aldrig op med at være sjovt... Tænk, at vi hedder det!)) en større lejlighed i andelsboligforeningen. Det tæller som et plus. (Gud, shit, nej, ups, har glemt at tjekke opskrivning på venteliste for Oure-skibumsen. På den anden side sagde han, at han ville ringe tirsdag og høre hvordan det var gået. Det må tælle som hans problem. Det er vist en anden historie.)
- Kun én til lønudbetaling før lønforhøjelsen sparker ind. Det er en god ting, at jeg ikke har alt for store problemer med havregrød. Måske jeg skulle give havregryn til folk til jul? De har faktisk nogle ENORMT pæne pakker i Meyers Madhus. Sooo pretty!
- Jeg skal huske at smutte forbi posthuset for at
- hente mystisk brev fra en/noget, hvis navn ligner (det er ret svært at læse håndskriften på pakkemeddelelsen) "Staurnsberg",
- brokke mig over ENDNU et fejlafleveret brev, hvor svært kan det være?,
- sende julekort, som var færdigskrevne allerede i fredags (dygtig pige) samt
- sende pakke med pebernødder til moster i Finland.
- Må også huske at gå forbi apoteket og købe mycomyst eller hvad det hedder. Min chef gider ikke høre på min hosten længere. Jeg synes da ikke, det lyder så slimet. Sissy!
- Skal ringe til internetfirma og klage min nød. Der er NOGET galt, det virker ikke! Nej nej nej! Det er ligefør, jeg begynder at tude.
- Så skal jeg have fundet de der virkningsløse (men hurra for placebo) kaktuspiller frem. Også brunkageudstikkere og kagedåser til julekagebagedagen på søndag.
- Måske jeg skulle vente med posthuset indtil pakken fra Amazon ankommer, man skulle jo nødigt gå to gange. Alias sæson 5 er i pakken. Skønne, skønne Alias. Jeg glæder mig i denne tid. Og nej, det er vist nok ikke den samme ovennævnte mystiske pakke. Den står jo hakket af som brev. Det er slet ikke det samme, jo.
- Jeg så Matador i lørdags og forstår endelig, hvorfor de gale kusiner kaldte mig Frk Jakobsen hele aftenen.
- I fredags blev mit navn udråbt til at være übercool. Ulla bliver simpelthen det nyeste hotteste navn, efter bedsteforældre-navne-bølge er redet af. Birgit skulle også være drønsmart. Jeg er stadig ikke overbevist.
- Jeg undrede mig meget over om dørmanden på Oak Room kalder alle piger for frøken, eller om det kun var til mig. "Hav en god aften, frøken", sagde han. Sikke belevent.
- Til sidst kan jeg afsløre at svensk pølseret mætter godt og længe. Og så smaaaager det jo himmelsk.
Og lad det være dig en lærestreg, aldrig at punke mig til at skrive noget på kommando igen! Find selv en skammekrog og stil dig i den, til jeg kalder på dig. (Det var den strengeste straf, jeg fik som lille, mener jeg. Altså det med skammekrogen, ikke at læse kedelige blogposter.)
Update: Jeg kom på cyklen på vej til frisøren i tanke om at "duttelutternes" mere korrekte navn er okular. Lad os klappe det sammen. Tre klap. O-ku-lar. Floooot!
Endnu en update: Pakken fra "Staurnberg" VAR fra Amazon. Go figure.