fredag, oktober 28, 2005

Det her er bare for grotesk ulækkert!!

Jeg og et par af veninderne svømmer jo om torsdagen. Her efter sommerferien er to af banerne reserveret til nogle unger, der får en eller anden form for svømmeundervisning. Og siden de er begyndt at være der, smager vandet altså underligt.

Sådan med en eftersmag af noget, der smager sådan, som jeg tror tis smager. Hm....

"Nej, det kan det ikke være" tænker jeg til at starte med. "Det er sikkert bare mig der er hysterisk"

Og sådan har det været flere gange nu. Igår blev det så for klamt. Der var ikke længere tvivl. Og det er ikke bare fordi jeg er menstruations-sippet. Jeg kunne kun svømme 50 m og så var jeg ved at brække mig. Jeg gik op og hang ud i saunaen med Camilla, som kom lidt for sent og jeg ikke nåede at advare hende om vandkvaliteten. Nå, men sauna er jo også godt...

Kom i tanke om at der sidste uge ikke var nogle problemer, men der var det jo også efterårsferie.

Jeg og Camilla har nu brokket os til svømmehalspersonalet som lovede at undersøge sagen og gøre noget ved det. Jo tak!

(Som erstatning for tabt træning gik vi på cafe og åd, det er jo næsten det samme.)

2 Kommentarer:

Anonymous Anonym siger...

Det må være ligesom at være på en restaurant, der har ryger- og ikkeryger-afdelinger. Det svarer lidt til at have tisse- og ikketisse-sektioner i en svømmehal.

oktober 28, 2005 9:18 AM  
Blogger Ulla siger...

Hehe, sandt nok. Bare med et hak mere ulækkerhed på...

oktober 28, 2005 2:21 PM  

Send en kommentar

<< Home