Der er bare dømt så meget mandag

Jeg har her til morgen ligget i to timer og stirret op i loftet, ude af stand til at stå op. Vil ikke op, det er koldt, vil ikke op, jeg er træt, vil ikke op, det er mørkt, vil ikke op, skal med bussen, vil ikke op, har ingen frokost at tage med, vil ikke op, vil bare sove, vil ikke op.

Utrolig så træt man kan være når man har sovet hele søndagen, ik? OK, jeg var da oppe i to timer i går. Altså bortset fra de første seks timer af søndagen, hvor jeg stadig var i byen (det er altså smart at der står tidspunkt på taxakvitteringerne). Og jeg var vågen længe nok til at få læst Harry Potter færdig. Den tager - skal vi sige - noget af en drejning.

Måske jeg skulle gå tidligt i dag og få ordnet de skide julegaver. Det gider jeg heller ikke.