Hvad handler DET her lige om?

Nu hvor det er så moderne at skrive om sine drømme, vil jeg dele en af denne nats drømme med jer. Den opnår en mellemklasse rating i syrethed (for mit vedkommende).

OK, jeg er på sådan en slags safaristed. Og alligevel skal jeg ud at fiske i en lille å inde i en skov, der grangiveligt ligner en typisk nordisk løvskov. Nevermind. Åen er meget klar og jeg får øje på en torskelignende fisk (ja, jeg ved godt at torsk ikke er en ferskvandsfisk, men det er en DRØM, ok?) som jeg vil fange. Så jeg smider en line ud og der sker ikke en skid. Til sidst hiver jeg linen op fordi jeg ikke gider mere og hovsa, der sidder en rødfisk på den (ja, jeg ved godt at rødfisk er en dybhavsfisk og derfor hverken lever i ferskvand eller lavvandede åer. Lad nu være med at hænge dig i detaljer!). Den gider jeg ikke at have, kaster den til side (den er jo alligevel død af trykforskellen). Så står jeg pludselig med den fisk jeg ville have, som nu ikke længere er en torsket fisk men noget der mest af alt ligner en cykelpumpe. Men det er jo snyd. Jeg har jo ikke fanget den, den dukkede bare op i min hånd. Så jeg kaster den ud i åen, med det mål at fange den igen. Jeg tænker at den nok godt kan lide et ordentlig stykke bøf, så det putter jeg på krogen og venter. Og venter. Til sidst er der bid, men det er ikke min cykelpumpefisk, det er en med et kæmpe gab og meget drabelige tænder, over 20 cm lange. Oh well, det er bare ikke min dag. Jeg hiver den i land, men da jeg igen kan se den, for broen jeg står på har taget noget af udsynet, er det i stedet noget der ligner den der Alienbaby som Big Mama Alien får i Alien 3. Den får et ordentlig slag i hovedet, som går i stykker, det var åbenbart lavet af porcelæn.

Så er jeg tilbage i campen eller på hotellet eller hvad det nu er for et underligt sted. Senere på dagen går jeg på en græsvold, hvor der sidder nogle folk lidt spredt og hyggesnakker. Jeg skal forbi en af dem, men kommer til at træde ud i en mudderpøl, hvor jeg hurtigt synker i til knæet. Jeg bliver irriteret og brokker mig. Til det siger ham jeg skulle udenom, der viser sig at være Toke fra min folkeskoleklasse, ganske roligt at det da er kviksand jeg er trådt ud i. Så suger kviksandet mig meget hurtigt under og jeg mærker at jeg bliver suget flere meter under indenfor få sekunder. Alligevel er jeg i stand til at forstå hvad der sker oppe på overfladen. Folk står og glor på det mudderhul hvor jeg stod indtil for få sekunder siden, men der er ingen der gør noget. Pludselig kommer min yngste niece. Hun har åbenbart en hemmelig dagsorden med at fjerne alle kviksandshuller i verden og har en speciel teknik til det. Det handler om at man skal fjerne kviksandet i kegleformede hug. Nå, men indenfor et par minutter har hun gravet mig fri.

Så ligger jeg livløs på jorden og folk laver alt muligt andet end at sørge for at måske eventuelt give mig lidt luft. Det er jeg ret irriteret over. Helt ærlig, folkens! Jeg ser at en af mine gamle rokammerater, Jesper, med beskidt ansigt og utrolig kruset hår kommer over for at se om jeg er ok. Han siger et eller andet fjollet og jeg kommer til at grine og så er den potte ligesom ude.

Om aftenen er der fest. Ikke fordi jeg ikke er død alligevel, men bare fordi det er der sådan nogle steder. Jeg står og hænger lidt. Vibeke fra min gymnasieklasse kommer over til mig og siger at jeg ser træt ud. Jeg svarer en anelse sarkastisk at det jo ligesom også har været en lidt hård dag for mig. Responset fra alle omkring mig er irritation. "Nu skal vi IGEN høre om dengang Ulla var lige ved at dø!" Ehm ja, men det VAR jeg jo!

Så kigger jeg ud over dansegulvet, hvorfra Kamilla fra min gymnasieklasse flygter vist nok sammen med Henning fra samme klasse, men det kan jeg ikke helt huske. Altså om det var ham hun løb sammen med, jeg kan godt huske at jeg har gået i klasse med Henning. "Arhhh, væk væk!" siger hun og griner. Jeg kigger ind på dansegulvet og ser David fra min folkeskoleklasse stå og kigge efter hende. "Ah, jeg kan se hvad du mener", siger jeg. Kamilla og Henning går ind på dansegulvet igen gennem en anden dør, men ender med at stå stort set samme sted som før. Jeg undrer mig.

Til sidst sidder jeg i en sofa i et rum med TV og anlæg og en masse CD'er. Jeg taler med en skaldet bøsse med meget pjuskede øjenbryn. Han siger han vil have alle tingene i rummet. Det kan jeg ikke rigtig forstå og spørger hvorfor. Han remser bare alle tingene op igen. "Ja, men hvorfor?" "Og anlægget, jeg vil også have anlægget!" "Hvad skal du have alle de ting for?", spørger jeg igen. Så ser han på mig som om jeg er landet fra Mars og forresten er han ikke længere skaldet, nu ser han anderledes ud i ansigtet og er halvlanghåret og har fuldskæg. "For din historie, selvfølgelig" "Hvad?! Du vil have alle de her ting for at fortælle min kviksandshistorie?" Og ja, det er det han vil. "Jamen sådan fungerer det sgu da ikke, din tumpe! Det er da mig der skal have en masse for at fortælle historien", afbryder jeg ham.

Og så ringer vækkeuret.