mandag, maj 01, 2006

Flere folk, jeg ikke fatter

Jeg fatter ikke dem, der bruger størstedelen af deres energi på at råbe ad modstandernes fans.

Nej, jeg hader ikke FCK.
Nej, jeg synes ikke sangen om at sove med en blodgennemvædet FCK sang er fed.
Og omvendt betaler I ikke min metadon (den slags klarer jeg skam fint selv).

Had er et alt for stærkt udtryk. Jeg ville endelig ikke undvære FCKerne. Vorherre bevares! Det ville være alt for kedeligt. Jeg bryder mig bare ikke synderligt om dem. (Det lyder naturligvis ikke så godt i en sang, jeg kan godt høre det.)

De, der står og skriger ad nabotribunen er vel også de samme der gider at bruge en hulens masse opmærksomhed, hujen og piften på hvornår tidligere-FCK-nu-Brøndby-spiller skulle være i nærheden af en bold eller endnu værre/bedre i nærheden af nedre C.

Jeg fatter det bare ikke. Brug dog energien på kampen og lad være med at slå på hinanden for hulen da. Vi har det jo godt. Lad os sætte os sammen i en rundkreds og dele vores følelser.

Og husk, det er jo bare et spil! ;-)

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home