onsdag, august 02, 2006

Simple Living II

Ide nummer to omhandler også metroen, der er mange ting, der kan gøres bedre (men ok, det med vandet og ledningerne må gerne ordnes inden mine petitesser). Her handler det om tidsøkonomi (et ord, jeg lige fandt på og synes lyder enormt buzzordagtigt).

Ved billetautomater midt på perronen, hvad så med en stempelautomat lige ved siden af? Det er en kendt sag at det ikke ligefrem er en hurtig affære a la visse bloggeres affærer at købe klippekort med dankort i de automater, hvorefter man skal ned i den anden ende af perronen for at stemple sit kort og derfor lige præcis kan nå at se dørene i toget lukke. Evt. kunne problemet også løses med stempelautomater indeni toget. Uh, nu går det stærkt. Sidst men ikke mindst burde "jeg havde travlt" godtages som undskyldning af de onde bødemænd.

2 Kommentarer:

Blogger Uden Relevans siger...

Har du modtaget en kontrolafgift?

tsk tsk

august 02, 2006 9:38 AM  
Blogger Ulla siger...

Nej, det har jeg faktisk ikke. Har du ingen tiltro til mig?

Men hvis nu jeg rent faktisk havde travlt en dag og skulle købe klippekort og ikke havde tid til at rende ned i den anden ende, ville det være rart at have en gyldig undskyldning i baghånden.

Kontrolafgift... Nej, nu må jeg le!

august 02, 2006 10:17 AM  

Send en kommentar

<< Home