fredag, august 04, 2006

Simple Living IV

Nu til vores allesammens yndlingsaversion: PostDanmark. Nej, det er næsten for let...

Pakkepost. Hvem er nogensinde hjemme for at modtage pakker midt på dagen? Jeg kender ingen. Hvorfor kan man ikke tilmelde sig en form for "pakker, nej tak!"-ordning? Altså, de skal ikke smides ud, men man henter dem bare direkte på posthuset. Dernede får man så et smil til gengæld. Ikke en "vi HAR lukket"-sur-spassermand i døren (som jeg tilfældigvis mødte forleden). Rolig nu, man kan sige det på mange måder. Prutskid!

Eller endnu bedre: Man tilmelder sig en "pakker om aftenen, tak"-ordning. Alle vinder. Kunderne får deres pakker og slipper for at gå på posthuset, for man har jo ikke andet at komme efter der. Pakkeuddeleren vinder tid på at slippe for at køre ud med pakken, ringe på, vente, ringe på igen, vente igen, skrive en hent-din-pakke-her-seddel, aflevere pakken på posthuset, hvor de skal registrere husnummer og hvornår den skal sendes retur på pakken, stille den i husnummerorden på hylderne, og når kunden så kommer, skal de rejse sig, hente pakken (og rode rundt en masse fordi den limsniffende folkeskoleelev, der er ansat til at bl.a. sætte pakker på plads, ikke kan huske at 40 kommer efter 38, men ok, den er også svær), skanne den ud, bede om kundens underskrift og billed-ID (som ingen nogensinde husker), notere kørekort/pas/CPR-nummer, stemple kvitteringen og skrive sine initialer, samle alle kvitteringerne og sende dem sammen med andre papirer ind til hovedkontoret om aftenen. (Ja, jeg har arbejdet på et posthus.) Hey, det var vist den længste sætning på min blog til dato. Det skal fejres. Kom over, så giver jeg sgu et Gajolshot. En af de blå! (Hjælper også godt mod den ømme hals, jeg lige har tilegnet mig. Men nu skal jeg jo også på ferie, så det passer jo fint at jeg bliver rockerforkølet nu. Neeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej, vil ikke, vil ikke, vil ikke, vil ikke, vil ikke!!)

10 Kommentarer:

Anonymous Anonym siger...

Det er vistnok muligt for afsender at vælge "uden omdeling", så man er helt sikker på, at modtageren skal ned og vente på posthuset.

Personligt så jeg gerne en SMS service i stil med; "Pakkeposten har forventet ankomst til deres bolig om 1 time"

august 04, 2006 10:25 AM  
Anonymous Anonym siger...

Når man bestiller noget så beder man bare om at det leveres til ens arbejde, der er altid nogen til at tage imod pakken ;-)
Men hvis det er en ny dildo skal den nok sendes hjemtil medmindre de har diskret indpakning :-D

august 04, 2006 10:29 AM  
Anonymous Anonym siger...

Hvis ikke der var så meget ekstra og spildt arbejde, hvor skulle alle de sure/kompetenceløse/uproduktive mennesker SÅ være ansat ?

august 04, 2006 1:28 PM  
Blogger Ulla siger...

Lars: En sådan sms forudsætter desværre at man har et arbejder, man kan skride fra og nå hjem på under en time.

Carina: Det tror jeg sgu ikke at pakkefolket på mit arbejde bliver særligt glade for.

Styx: God pointe. Måske i TDC?

august 04, 2006 1:38 PM  
Anonymous Anonym siger...

Ulla: har man ikke det?

/Lars
- 500m til arbejde ;-)

august 04, 2006 6:41 PM  
Blogger Uden Relevans siger...

Haps (snuppet til Lotepostdanmark)

august 04, 2006 6:50 PM  
Anonymous Anonym siger...

TDC har alllerede ca. 16.000 af typen parkeret, og alle frygter at de udenbyske ejere skal begynde at stille krav til produktiviteten. Tænk hvis bare ½ delen kommer ud i den almindelige verden ? *gys*
Så de kan næppe opsuge den anden etats afgående fumlere.

august 05, 2006 10:50 AM  
Blogger Ulla siger...

Lars: Bah! :P

Morfar: HUH?

Styx: Jeg aner at jeg vist har en TDC-medhader i dig. TDC haters worldwide unite!!

august 05, 2006 11:11 AM  
Blogger Uden Relevans siger...

Der er et link hos mig til lortepostdanmark

august 05, 2006 12:44 PM  
Blogger Ulla siger...

Nå. Jamen nu har jeg fået min pakke så nu er jeg ligeglad. Altså lige indtil næste gang jeg skal have en pakke leveret. Den tid, den sorg.

august 06, 2006 12:19 PM  

Send en kommentar

<< Home